Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Brancheguide Kontakt Abonnement Annoncer/Ads
Gå tilbage

Audio
Stemt for storslået lyd
De startede hver for sig, de tre i Epic Sound, men fandt ud af at de supplerede hinanden rigtig godt både kreativt og håndværksmæssigt. Derfor lavede de et lydfirma sammen.


Eddy Bøgh Brixen

Lydproduktion kan ofte være baseret på enkeltmandsfirmaer og free lancere. Rundt omkring sidder mange lydfolk og komponister og arbejder ret isoleret fra omverdenen. I 2200 N området var der tre individualister, som fandt ud af, at det faktisk giver mange fordele at gå sammen med andre. Epic Sound blev stiftet i september 2002 af komponisten Asbjørn Andersen (28), lyddesigneren David Filskov (30) og komponisten Simon Ravn (31). En alliance, der har vist sig til gavn for både de involverede og for kunderne.

Gensidig påvirkning
I moderne management er der et fortærsket udtryk, der hedder "synergieffekt". Det er normalt sådan et ord, man trækker op af hatten, når man skal have gjort diverse fusioner spiselig over for ansatte, bestyrelse og øvrig omverden. Lad os her blot kalde det gensidig påvirkning, for i Epic Sound var det denne påvirkning, der har vist sig at være en vigtig funktion.

Når skøre ideer skal vendes med nogen, så er det rart at have kvalificerede kritikere ved hånden. Hver af de tre Epic folk har bevaret deres specialer, men de føler, at samarbejdet i et fælles firma har bragt dem videre. I forholdet til kunderne har det også været en klar fordel, at man kunne tilbyde "one stop shopping".

Gå tilbage


Epic Sound har for nylig lagt sidste hånd på lyden til spillet Agent Hugo fra danske ITE. Lydsiden omfatter musik, lydeffekter, stemmer og oversættelser.

Simon Ravn er en af Danmarks mest erfarne komponister inden for samplebaseret orkesterkomposition. Han har blandt andet været med som beta tester og demokomponist på stort set alle større orkesterlydbiblioteker, der er udkommet inden for de seneste år.

Her er 2/3 af Epic Sound: David Filskov (tv) og Asbjørn Andersen i lokaliteterne, der skal blive firmaets nye show room og produktionsfacilitet.

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies