Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

IBC 2007
Oktober 2007
DataVideo sænker HD-prisen
På tidligere broadcastudstillinger har firmaer som For-A og Thomson præsenteret HD-switchere i prisgruppen 90.000-125.000 kroner. Nu er DataVideo med på bølgen, endda med endnu lavere priser.

- Der er et Panasonic board inde i pulten, forklarer den danske importør Thorkild Zeuner fra Dansk AV-Teknik. - Alligevel kan DataVideos nye HD/SD-switcher, SE-1000, sælges for 64.000 kroner, så det må være en ny lavprisrekord.

SE-1000 klarer videoformater fra 480/59.94i og 576/50i til HD 1080i og 720p med både europæiske og amerikanske billedfrekvenser. Pulten har fem SDI/HD-SDI input plus DVI, og på outputsiden er der både SDI/HD-SDI og component. I sammenligning med Thomsons Indigo AV-mikser må man dog undvære lyddelen.

På DataVideos stand kunne man også se en nyudviklet HDV/DV-recorder. Den hedder DN-300, har 250 GB harddiskkapacitet og kobles til kamera og redigeringspult via firewire. Optagelserne lagres i native NTSC- og PAL-DV, samt HVD 1080/50 og 60i. Prisen er 7.000 kroner plus moms.

Gå tilbage


- DataVideo SE-1000 kan leveres komplet med seks små monitorer for 82.000 kroner, siger Thorkild Zeuner fra Dansk AV-Teknik og skynder sig at tilføje at opstillingen på IBC også omfatter intercom, harddiskrecorder og en 17" monitor som ikke er med i prisen.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Apantac-dec-2020---AVM_330.jpg
Apantac-dec-2020---AVM_330.jpg