Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

TV-transmission
Samme tv-signal til SD- og HD-tv
Aalborg forsker har løsningen på Boxer TVs problem med det begrænsede digitale sendenet. Med hans metode kan seere med stueantenne se digitalt tv uden hakker og huller samtidig med, at seere med god forbindelse og HD tv får højdefinition - uden at det koster ekstra kanaler.


Lars Møller

Alle skal have digitalt tv i den bedst mulige kvalitet, høj som lav. Det mener den 33 årige eliteforsker fra Aalborg Universitet, Jan Østergaard. Modsat Boxer TV har han fundet en metode, så man kan sende HD tv uden, at det tager sendekapaciteten fra andre kanaler.

Han har nemlig regnet ud, hvordan man koder digitalt tv, så alle seere får et optimalt billede, uanset om de har bredbåndforbindelse og tv i højdefinition, eller om de holder fast i stueantennen og det gamle tv apparat, og det er vel at mærke det samme tv-signal der bruges til alle modtagekvaliteter.

HD-tv fra Boxer?
Da svenske Boxer TV sidst i marts stormede ind på det danske marked som den kommende gatekeeper for Danmarks digitale sendenet, var det med en lang næse til alle de tusinder af danskere, der har investeret i HD parate fladskærme.

Fra 1. november 2009 får Boxer adgang til i første omgang at sende over tre MUX'er eller tre digitale tv sendenet. Med den begrænsede kapacitet tilbyder Boxer seerne 29 almindelige kanaler, og så bliver der ikke plads til en eneste kanal med højdefinitions tv.

Det er for dyrt, mener man hos Boxer. Tre fire HD kanaler koster nemlig lige så meget kapacitet som 10 almindelige kanaler, og så vil Boxer ikke kunne klare sig over for konkurrerende udbydere som Viasat, Canal Digital og Yousee.

Men sådan behøver det ikke at være - ifølge Jan Østergaard.

I 2009 får Boxer yderligere sendekapacitet i form af en MUX mere. Men heller ikke da får seerne tilbudt HD tv, idet Boxer reserverer den fjerde MUX til de mobil tv kanaler. Men igen: Sådan behøver det ikke at være - hvis Jan Østergaard får magt som han har agt.

Ny international standard
Jan Østergårds projekt handler om at sikre modtagerne af digitalt tv den bedst mulige kvalitet - og det vil sige en kvalitet, der svarer til de modtageforhold, hver enkelt seer nu en gang har.

Den unge forsker fik i januar en Ung EliteForsker pris på 200.000 kroner for sin forskning, der vil revolutionere transmissionen af digitale signaler - hvad enten det handler om digitalt tv, IP telefoni eller anden form for multimedia kommunikation.

Men for at det ikke skal blive ved snakken søgte han sidste år en bevilling igennem fra "Forskningsrådet for Teknologi og Produktion" på 2,5 mio. kr. til projektet "Broadcast of digital TV".

Han fik pengene og skal nu udvikle sin teori til en praktisk metode til at kode digitalt tv, så alle seere får en god kvalitet - uden hakker i billedet og huller i lyden, og samtidigt en kvalitet, der automatisk afpasses efter modtageforholdene.

Med udgangspunkt i Aalborg Universitet skal han de kommende tre år omsætte teorien til virkelighed - i hvert fald så langt, at en ny generation af dekodere kan sættes i produktion i starten af næste årti.

- Digitalt tv er netop nu på vej i hele Europa. Men på nuværende tidspunkt eksisterer der ikke en standard som sikrer, at både tv seere med stueantenner og seere med bredbånd og højdefinitions tv kan modtage digitalt tv i den kvalitet, deres modtageforhold nu en gang tillader, siger Jan Østergaard.

Problemet er i øvrigt det samme i hele Europa, så et perspektiv for de næste tre års forskning er derfor at skabe en ny international standard for transmission af digitalt tv.

Ny måde at kode på
Jan Østergaards metode går i al sin enkelthed ud på at tage højde for, at modtageforholdene er forskellige, når man koder de signaler, der sendes ud.

Det lyder banalt, men siden man begyndte at sende digitale signaler for over halvtreds år siden, har man adskilt den såkaldte kildekodning fra kanalkodningen. Man har så at sige sendt signalerne i en bestemt kvalitet, som går fint igennem, når modtageforholdene er som forventet.

Men bliver modtageforholdene ringere - på grund af støj eller overbelastning - så mislykkes transmissionen, og så har vi hullerne i lyden og hakkerne i billedet, hvis man da ikke bliver helt afbrudt.

Kildekodning og kanalkodning
Jan Østergaard fik sidste år en ph.d. grad for en afhandling, hvor han fører matematisk bevis for, at det kan betale sig at kombinere kildekodning med kanalkodning: Man opnår en mere fleksibel transmission - med flere modtagere og flere modtagekvaliteter - hvis man koder signalerne, så de dekodes i forskellig kvalitet afhængigt af, hvor godt de når frem.

- I dag er det sådan, at forbrugere med lav båndbredde ikke kan modtage digitalt tv. Samtidigt kan forbrugere med meget stor båndbredde ikke opnå højkvalitets digitalt tv, altså HD tv, fordi sendekvaliteten som regel er fastlagt efter en middel båndbredde, forklarer Jan Østergaard.

- I mit forskningsprojekt udvikler jeg et nyt kombineret indkodnings og kommunikationsprincip, som gør det muligt at opsplitte et digitalt tv signal i delkomponenter, som så ved modtagelsen kan dekodes enten hver for sig eller kombineret, så de styrker hinanden, fortsætter han.

På den måde vil seere med lav båndbredde modtage få delkomponenter, men alligevel kunne danne sig et acceptabelt billede, hvorimod forbrugere med større båndbredde vil modtage flere og danne sig et bedre billede eller en bedre lyd.

- Med min metode afhænger tv signalernes kvalitet kun af, hvor meget der modtages, og ikke hvad der modtages. Det betyder, at alle seere er garanteret farver og stereo i en digital minimums kvalitet samtidig med, at seere med meget stor båndbredde er garanteret en høj kvalitet, for eksempel med HD tv og surround sound, forklarer han.

Patent på metoden
Kode teknikken hedder "multiple description coding" - "flerbeskrivelses kodning". Selv om en del af teorien bag har været kendt i flere år, er dens praktiske betydning først for nylig gået op for forskerne.

Jan Østergaard tager netop skridtet videre fra teori til praksis. Sidste år søgte han, sammen med en israelsk forsker, patent på en metode til at opnå "multiple description coding" i de eksisterende systemer.

- Det er ikke nødvendigt at udvikle nye kodere, da de eksisterende kodere kan integreres i det samlede system ved hjælp af de teknikker, vi beskriver i patentet, siger han.

Om et halv års tid er der svar på patentansøgningen, og så pønser Jan Østergaard på at starte sit eget firma.

- Måske sælger vi patentet, eventuelt med royalties, eller også starter vi selv en virksomhed, som skal udvikle programmel til distribution af multimedia data - tale, musik, billeder og video - over internettet, siger Jan Østergaard.

Han er ikke i tvivl om, at markedet er der. Interaktiv digital kommunikation hjemme fra sofaen bliver det næste store markedsområde - og det forudsætter mere "multiple description coding".

Styrer robotter i Australien
Industrien er et andet vigtigt område, hvor "multiple description coding" får stor betydning. Siden 2007 har Jan Østergaard arbejdet for Newcastle University i Australien, hvor han sammen med et tværfagligt team skal udvikle en robust digital transmission. Teknologien kan for eksempel bruges til at sikre optimal styring af robotter i Australiens mange miner, eller til styring af forbrændingsprocesserne i landets kulfyrede kraftværker.

Australiens teamet er netop ved at lægge sidste hånd på en ansøgning der - hvis den kommer igennem - vil betyde at Jan Østergaard skal pendle mellem sine to arbejdspladser i Aalborg og Australien.

Gå tilbage


- Takket være "multiple description coding" kan det samme digitale tv-signal dekodes til både SD- og HD-kvalitet, siger Jan Østergaard. Han er eliteforsker fra Aalborg Universitet, og arbejder nu med et forskningsprojekt i Australien. Den nye transmissionsteknologi vil dog ikke være klar til praktisk anvendelse når Boxer TV tager det mastebaserede digitale sendenet i brug til oktober 2009 (foto: Lynge A. Møller).

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies