Det er et drømmejob, for jeg kan li' at netværke, og dansk film har virkelig brug for at blive mere international. Ellers bliver vi afskåret fra at lave de store film!
Ene Katrine Rasmussen er ansat som chef for Media Deskens danske kontor pr. 1. marts, men hun har i realiteten bestridt jobbet siden juli 2007 da den tidligere chef, Søren Stevns, måtte trække sig på grund af sygdom. Han var Deskens karismatiske leder i 14 år og havde i tidens løb hjulpet med at skaffe rundt regnet en halv mia støttekroner til dansk film.
Kontoret er finansieret på 50/50-basis af Filminstituttet og EU, siger Ene Katrine Rasmussen. Formålet er at hjælpe den danske mediebranche med at søge penge fra EUs mediepulje, der bl.a. støtter udviklings- og manuskriptarbejde, videregående uddannelse, filmfestivaler og filmmarkeder. Pengene gives til producenter af både film, TV og computerspil.
Ansøgninger
og nederlag
Lige nu mærker Ene Katrine Rasmussen en vis tilbageholdenhed fra filmproducenterne, for ansøgninger der tidligere er gået glat igennem risikerer nu at få afslag. Og det er trods alt et stykke arbejde at lave en ansøgning der både formelt set er i orden og har kreativ styrke.
EU har efterhånden 32 Media medlemslande, forklarer hun, så der er flere der kæmper om støtten, og det gør konkurrencen hårdere. Støttepuljen er på i alt 755 mio Euro over syv år, og hidtil har Danmark ligget på en 6.-7. plads i forhold til de andre EU-lande, og den position skulle vi jo gerne bevare.
Ene Katrine Rasmussen understreger at Media-programmets mål er at gøre den europæiske mediebranche stærkere i konkurrencen med især den amerikanske filmindustri, og det er derfor nødvendigt at de danske filmfolk bliver mere internationalt orienteret.
Der er en klar tendens til at danske filmfolk klumper sig sammen når de f.eks. er på filmfestivaler i udlandet. Men hvis vi skal løfte den danske filmbranche op i international klasse er det nødvendigt at tænke i co-produktioner på tværs af landegrænserne, og det er kun muligt hvis man får kontakt med mediefolk fra de andre lande. Det vil jeg medvirke til, bl.a. via mine kontakter til Media Desk kontorerne i de 31 andre medlemslande.
Samarbejde på
hjemmefronten
Ene Katrine Rasmussen vil dog også arbejde for at det danske Media Desk kontor bliver tættere integreret i den danske mediebranche.
Der har været en tendens til at Media Desken var lidt isoleret i forhold til Filminstituttet. Men jeg kender jo filmprojekterne allerede på planlægningsstadiet, og den viden kan Instituttet få glæde af når der senere bliver søgt institutstøtte til produktionen!
Jeg har naturligvis tavshedspligt, for ellers kan producenterne ikke have tillid til mig. Men jeg kan alligevel hjælpe projekterne på vej. Det gælder f.eks. også hvis jeg opdager at flere producenter planlægger at lave film om det samme emne. Det må jeg ikke informere dem om, men jeg kan bringe dem sammen så de måske selv finder ud af det.
Media Desken
skal være synlig
På grund af Søren Stevns' sygdom har Ene Katrine Rasmussen været alene om arbejdet på det danske Media Desk kontor siden midten af 2007. Men nu er Ditte Cohn ansat, så staben igen er på to, og der bliver dermed bedre tid til at informere om Media Deskens aktiviteter og om støttemulighederne.
Vi skal kommunikere vores resultater ud til branchen, bl.a. via pressen, nyhedsbreve og direkte mails. Desuden skal vi fortælle om de kurser i Danmark og det øvrige Europa som danske mediefolk kan få støtte til at deltage på. Ved at lære af mediefolk fra andre lande får man både en værdifuld viden og et større netværk, og ikke mindst det sidste vigtigst.
Ene Katrine Rasmussen får også mere tid til at rådgive når der skal skrives ansøgninger.
Jeg kan jo ikke skrive ansøgningerne for folk, siger hun, men jeg kan tjekke at de formelle ting er i orden.
Sådan fungerer
støttesystemet
EUs støttesystem fungerer i øvrigt på nøjagtigt samme måde som de støtteordninger vi har her i Danmark.
Ansøgningen sendes til et sekretariat der i første omgang sørger for at de formelle ting omkring økonomi og juridiske aspekter bliver kontrolleret. Hvis det er i orden går ansøgningen videre til to hemmelige læsere, hvoraf den ene som regel er her fra Skandinavien. Og hvis læserne vælger at støtte projektet, så skal det endeligt godkendes af af Media kommiteen og EU-parlamentet. Men det er nu mere en formalitet.
For at gøre ansøgningsarbejdet mere effektivt har EU i øvrigt indført en såkaldt slate-ordning hvor større selskaber kan søge om udviklingsstøtte til 3-6 projekter på én gang. På den måde kan man nøjes med at søge en gang om året og støtten kan være på indtil 190.000 Euro, eller næsten halvanden mio kroner, så det er da værd at tage med, slutter Ene Katrine Rasmussen.
Jeg føler med de ansøgere som får afslag, siger Media Deskens chef, Ene Katrine Rasmussen, for via mit rådgivningsarbejde bliver jeg dybt involveret i projekterne. Jeg skriver dog ikke ansøgningerne det må producenterne trods alt selv klare. 
