Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

AV-teknik på Aalborg Universitet
Vi skal væk fra båndene
På Aalborg universitets afdeling for Humanistisk Informatik bruger man AV-teknik i undervisningen, dels som kontaktled til afdelingerne i Ballerup og Esbjerg, dels til opgaveløsning i studieforløbet. Senest har man investeret i P2-baserede videokameraer.


Finn Nesgaard

Vi skal altså væk fra båndene, siger AV-tekniker Per Mouritzen med eftertryk, for det er vigtigt at de studerende lærer at arbejde med den teknologi og de workflows de vil møde, når de kommer ud i "det virkelige liv" efter uddannelsen.

Vi befinder os på Aalborg Universitets afdeling for Humanistisk Informatik, og her drejer det sig først og fremmest om kommunikationsteorier og kommunikationsanalyse på videnskabeligt niveau. Men de studerende arbejder også helt jordnært med produktion af små treminutters fiktionsfilm i første semester. Senere bruger man så igen videoteknikken, men nu til registreringsopgaver ved analyse af kropssprog i forbindelse med diskussion og formidling.

Der er ganske mange af de studerende som bliver bidt af video, siger Per Mouritzen. Og der er heldigvis flere muligheder for at arbejde videre med teknikken, f.eks. på vores studenter-TV-stationen, der sender en time om ugen på Aalborg TV. Og det sjak der står bag afviklingen af Riberprisen bruger jo masser af tid på live videoproduktion.

Viral reklame

Selv har Per Mouritzen taget initiativ til at de studerende kan gå ind i reklameproduktion og få del i en pengepulje på 15.000 kroner.

Her i vinterferien tilbød vi de studerende et tredages kursus i reklamefilm. Første dag havde vi en professionel reklamemand til at undervise. Næste dag lavede de studerende selv optagelser til reklamefilm. Og tredje dag fik hvert hold en time med en professionel klipper, der gav sin vurdering af hvad der var godt og skidt. Halvdelen af filmene blev elendige, men det var vældigt lærerigt.

Jeg fik så den idé at de studerende kunne lave reklamefilm om Aalborg Universitet. Og på mindre end en uge fik jeg projektet godkendt endda med en kontant betaling til de bedste film. Universitetet har nemlig i forvejen et reklamebudget, og nu bliver en del af disse penge brugt til viral markedsføring hvor små film distribueres fra bruger til bruger over internettet.

Videokonferencer

Afdelingen arbejder også med videokonferencer, hvilket giver afføder studenterjobs til flere af de videointeresserede studerende.

Aalborg Universitet har afdelinger i Ballerup og Esbjerg, siger Poul Grønkjær, cand.mag. i æstetik og dramaturgi, og takket være vores Polycom udstyr kan de studerende på alle tre lokaliteter få glæde af de samme forelæsninger.

Poul Grønkjær og hans hjælpere nøjes i øvrigt ikke med den rene Polycom-løsning, for afdelingen har også investeret i en Tricaster Studio så man kan lave live streaming med flere kameraer og PowerPoint præsentationer. Hele denne udvikling startede allerede for halvandet år siden.

Nye videokameraer

Senest har afdelingen anskaffet 10 Panasonic AG-HPX171 kameraer til videooptagelse på P2 hukommelseskort.

Vi havde i forvejen 14 Panasonic DVX100 kameraer til optagelse på bånd, og før da brugte vi Sony PD100. Men de kameraer er efterhånden slidt ned, og fremtiden er jo flashhukommelse som optagemedium, siger Per Mouritzen.

Men det bliver alligevel spændende, når vi skal køre det første store studieprojekt med de nye kameraer, for så skal 40 grupper i gang, og vi skal derfor have etableret nogle hurtige skift, så næste hold ikke skal vente på at P2-kortene blive tømt inden de kan genbruges.

Per Mouritzen har i øvrigt kunnet konstatere, at jo mere tidspres der er, des bedre bliver de studerendes resultater.

Tidligere havde vi så meget udstyr at de nærmest kunne arbejde ubegrænset længe i optagefasen, men ofte resulterede det bare i at holdet lavede 10 timers mere eller mindre ubrugelige optagelser. Og i øvrigt vil de studerende jo også opleve et tidspres når de kommer ud i erhvervslivet efter uddannelsen, så de kan lige så godt lære det først som sidst.

Redigering

Afdelingen har også sit eget TV-studie, der dog ikke bruges mere end et par gange om ugen. Og så har man otte redigeringsrum med Avid Media Composer.

Jeg er uddannet i Media Composeren på kurser i både Orlando i Florida og senest i London, forklarer Per Mouritzen, og den viden formidler jeg naturligvis videre til de studerende. Men dem er der et par hundrede af, så jeg underviser mindre hold der så underviser deres studiekammerater. Desuden har jeg

Gå tilbage


Per Mouritzen er AV-tekniker på Aalborg Universitets afdeling for humanistisk Informatik. Afdelingen råder over eget TV-studie, otte Avid Media Composer redigeringssuiter og et større antal videokameraer med tilbehør i form af stativer, lys og lydudstyr.

Vi har anskaffet 10 Panasonic AG-HPX171 kameraer, som de studerende skal bruge til deres førsteårsprojekter, siger Per Mouritzen fra afdelingen for Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet. Det betyder at vi skifter fra båndbaseret produktion til hukommelseskort.

Læs også
- Glad professionalisme
> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies