– Det er en af de bedste film jeg har fået lov at være med til, siger Peter Hjorth med eftertryk. Hans officielle funktion på Lars von Triers nye film, "Antichrist", er Visual Effects Supervisor, men i virkeligheden har han været Triers "tekniske hånd" gennem hele projektet fra planlægningen af testoptagelserne i december 2007 til færdiggørelsen af det omfattende postarbejde.

– Der er over 100 effektbilleder i filmen, forklarer han, – så vi har haft forfærdeligt travlt.

– Jeg har selv stået for alt skitsearbejdet, i tæt samarbejde med Lars og de to klippere, Anders Refn og Åsa Mossberg. De sad i hvert sit klipperum, og jeg sad i det tredje, så der var kort vej fra idé til handling. Men jeg var også meget på farten, for færdiggørelsen af effektarbejdet foregik dels i Göteborg, dels i Warszawa. Skønsmæssigt arbejdede det polske hold på effekterne i 4.000 mandetimer, mens svenskerne brugte ca. 500 timer – i løbet af kun 2𔃁 måneder. I den periode var jeg ca. en dag om ugen i Warszawa og en halv dag om ugen i Göteborg.

Peter Hjorth skynder sig dog at tilføje, at uden det tætte parløb med Visual Effects Producer Karen Maarbjerg var det aldrig lykkedes at komme i mål til tiden og uden budgetoverskridelser.

– I sådan et stort projekt er det helt afgørende, at der er en person med overblik over det administrative og økonomiske, ellers går det uhjælpeligt i kage. Vi arbejder jo med mange forskellige teknikker, med forskellige billedformater og på tre forskellige lokationer. Så Karen var i virkeligheden min tætteste samarbejdspartner.

Samleje i skoven

I skrivende stund er Antichrist endnu ikke frigivet til anmeldelse, og det er yderst sparsomt hvad Lars von Trier har frigivet af informationer, endsige billedmateriale. I virkeligheden er der kun frigivet et enkelt still, nemlig billedet af filmenes hovedpersoner i samleje på en træstub i en skov.

– Det er mit billede, siger Peter Hjorth med et smil, – for det krævede en hel del opfindelser. Faktisk er der meget mere teknik i det billede end man umiddelbart skulle tro.

– For det første er hænderne, der stikker op mellem rødderne, indkopieret ad flere omgange, for vi kunne ikke have de nøgne mandlige modeller liggende under træstubben mens de to hovedskuespillere kopulerede, og i øvrigt havde vi kun et begrænset antal nøgenstatister, så vi måtte genbruge de samme personer flere gange.

Opgaven blev ikke mindre af at optagelsen skulle laves med bevægeligt kamera – i starten håndholdt, og derefter med programmeret motion control.

– Kameraet var monteret på en kran og blev styret af filmens cheffotograf, Anthony Dod Mantle. Men på et tidspunkt bliver bevægelsen overtaget af computeren, som også styrer en dollybevægelse. Vi havde ganske vist ikke mulighed for at få kranen til selv at køre via motion control, men Allan Lückow, som er ekspert i motion control, koblede kranen til en motorstyret dolly, og på den måde fik vi kontrol over bevægelsen i alle planer.

– I den forbindelse havde vi glæde af de tekniske erfaringer fra Lars' forrige film, "Direktøren for det hele", men det vigtigste var den testfilm vi lavede i december forrige år. Lars har nemlig forståelse for, at tekniske eksperimenter ikke er gratis, og når man skal lave en film i international klasse, så er det helt afgørende at forberedelserne er i orden.

Levende dyr – 3D animation

Skoven er beboet af adskillige dyr der har en aktiv rolle i filmens på mange måder onde univers.

– Fra "Adams Æbler" kendte jeg den tjekkiske dressør Ota Bares, forklarer Peter Hjorth, – og i god tid inden optagelserne var jeg nede og snakke med ham om hvilke dyr vi skulle bruge, og hvad de skulle kunne. F.eks. havde vi brug for en talende ræv – altså en ræv der kunne åbne og lukke munden på kommando. Og der var også brug for fugle og en hjort. Dyrene var jeg selv nede og optage med filmens 2nd unit i Tyskland.

– Men selv om Ota Bares er fantastisk dygtig med dyr, så krævede disse optagelser alligevel en bunke efterarbejde – f.eks. for at synkronisere rævens mundbevægelser med lyden. Og 3D animation med hud og hår er fantastisk krævende, skulle jeg hilse og sige.

Sorte baggrunde

Den slags optagelser ville man normalt optage med chroma keying, så dyrene umiddelbart kunne sammenkopieres med skovoptagelserne. Men Peter Hjorth valgte i stedet at optage i de eksisterende omgivelser for derefter at fritlægge dyrene med håndlavede masker.

– Det er dyrt og besværligt at opstille de grønne baggrunde, og der bliver alligevel altid en bunke efterarbejde; f.eks. på grund af grønt opskin. Men taktikken med at optage i de omgivelser, der nu engang var, gjorde det også meget lettere at få de rigtige skud af dyrene, fordi vi ikke hele tiden skulle sørge for at de holdt sig indenfor den grønne baggrund.

– Til gengæld måtte vi lave masker i lange baner. Jeg lavede selv de grove skitser, så Lars kunne få et godt indtryk af slutresultatet, hvorefter polakkerne tog over og lavede de præcise masker, billede for billede.

Optaget med Red One

"Antichrist" er optaget digitalt, ligesom eksempelvis "Dogville" og "Mandalay", men denne gang havde Lars von Trier udskiftet Sony 950 kameraet med en Red One og 4k opløsning.

– Fordelen ved Red One er at man kan bruge filmobjektiver, for chippen har format som 35 mm, siger Peter Hjorth. – Til gengæld måtte Lars opgive selv at løbe rundt med kameraet på skulderen, sådan som han gjorde det på "Dogville" og "Mandalay", for de store objektiver er tunge, og han skulle jo først og fremmest koncentrere sig om instruktionen.

– Optagelserne blev lavet i 4k, men Red–formatet er så komprimeret at vi ikke havde nogen problemer med filstørrelser og lagerkapacitet. Tværtimod kunne vi have optagelserne liggende i fuld opløsning i både Tyskland, hvor optagelserne foregik, i Filmbyen hvor jeg havde mit hovedkvarter, og i Warszawa hvor hovedparten af effektarbejdet blev lavet.

– Selve redigeringen og effektarbejdet foregik ellers i 2k, hvilket var den pragmatiske løsning, for Nuke softwaren, som blev brugt til effektarbejdet, kan ikke håndtere Reds native 4k–format. Men når der var brug for det, f.eks. til udsnitsforstørrelser, kunne jeg arbejder med den fulde 4k–opløsning i Assimilate Scratch softwaren, og det var en stor fordel.

Fuldstændigt
fantastisk

Det store spørgsmål er naturligvis, om Red One levede op til forventningerne, eller skulle vi sige forhåbningerne, for når man vælger den prisoverkommelige Red One løsning, så er det naturligvis i håbet om at kameraet klarer sig godt i sammenligning med de langt dyrere digitale kameraer fra de etablerede producenter af video– og filmkameraer.

I tilfældet "Antichrist" er Peter Hjorth dog ikke det mindste i tvivl:

– Vi frygtede det værste, men det har kørt fuldstændigt fantastisk, siger han, – og det skyldes nok først og fremmest Stefan Cuipek, der var 2nd unit og HD Supervisor på filmen, for han er specialist i digital filmproduktion og ikke mindst i arbejdet med Red One.

Superslowmotion

Anticrist indeholder også en stribe scener der er optaget med 500𔂿.000 bill/sek. Tilsammen udgør disse optagelser 8 minutter af filmens spilletid, og de har naturligvis krævet et egentligt slowmotion kamera.

– Vi valgte Phantom V4 fra Vision Research, forklarer Peter Hjorth. – Kameraet vejer kun 2 kg, det optager med fuld HD–opløsning 1920 x 1080, og som standard kan det tage 1.024 billeder på et sekund. Optagetiden kan dog blive længere hvis kameraet udstyres med ekstra flashhukommelse, eller hvis man sætter billedfrekvensen ned.

Og vi brugte naturligvis teknikken på en helt anden måde end man kender det fra reklamefilmene.

Oplevelse at
arbejde i Hollywood

Peter Hjorth har været Visual Effects Supervisor på en række af Danmarks største og mest avancerede spillefilm. Men det var alligevel en særlig oplevelse da han og Thomas Vinterberg pludselig kom til at arbejde som instruktør og coinstruktør med et filmhold i Hollywood. Det var i august måned, midt under forproduktionen til Antichrist, og jobbet var en musikvideo for Metallica der har danske Lars Ulrik som trommeslager.

– Vi blev kontaktet af Metallicas amerikanske agent, som bad os om at komme med et oplæg til en otte minutters musikvideo med bandet. Vi fik kun toenhalv time til at lytte til nummeret over internettet, og det første forslag vi kom med var de ikke interesserede i. Men så kom jeg i tanker om en soldaterhistorie, som Thomas fik ned på papir i løbet af 10 minutter, og den sendte vi så over til amerikanerne. Efter en del betænkningstid kom de pludselig tilbage og fortalte at der var bestilt flybilletter og hotel...

– Vi tog derfor afsted over hals og hoved, havde intense forhandlinger med pladeselskabet – og måtte acceptere at fire dages optagelser blev skåret ned til to, foruden at 35 mm blev reduceret til 16 mm. Det var i det hele taget benhårdt at arbejde med amerikanerne, for selv om filmholdet var på størrelse med hvad vi kender fra de største danske spillefilm – og det var trods alt kun en musikvideo – så havde vi enormt travlt. Det hele virkede også lidt upersonligt, for derovre er det hård business, mens det kunstneriske kommer i anden række.

– Så jo – det var en stor oplevelse at arbejde i Hollywood, og det var lidt mærkeligt at komme hjem igen, for her var alt jo ved det gamle. Men jeg kan alligevel bedre lide den arbejdsform vi har her i Europa. Den giver bedre plads til eksperimenter og til at arbejde med det kunstneriske udtryk – selv om arbejdspresset nok er det samme.

Gå tilbage