Da high definition video begyndte at banke på, havde jeg en drøm om at lave HD-optagelser med mit barnebarn Emma. Men det er jo efterhånden længe siden, og i dag er det næsten ikke til at opdrive et kamera der ikke kan optage i et af de højopløste formater. Jeg har derfor lavet masser af HD, både med Emma og de søstre, kusiner og en enkelt fætter der er kommet på banen siden da.
Nu er det så 3D stereoskopisk video der melder sin ankomst, og igen har jeg en drøm om at lege med den nye teknologi.
Hvordan vil det så gå denne gang?
Ja, biograferne har allerede vist adskillige tredimensionelle film, men det er mest 3D-grafik - altså film produceret med grafiske programmer som Maya og 3D Studio Max. Og det er på en måde snyd. Den slags grafikprogrammer opererer nemlig med et virtuelt kamera, der "optager" billedet af 3D-figurer og kulisser. Og hvis man aktiverer to kameraer i stedet for et, så har man en 3D stereoskopisk optagelse.
Hvad så med tredimensionelle optagelser af levende motiv?
Ja, her er det ikke nær så let, for den slags optagelser har hidtil krævet specialudstyr. Men både Panasonic og Sony "truer" med at lancere 3D-kameraer allerede næste år. Så mon ikke historien gentager sig, så jeg igen får opfyldt mine vilde drengedrømme opfyldt om at lege med den mest avancerede teknologi i forbindelse med helt almindelige familieoptagelser...
Problemer med
terminologien
Du er måske blevet lidt forvirret over min beskrivelse af det nye fænomen? Det er der ikke noget at sige til, for vi mangler et fagudtryk der er entydigt og alment accepteret.
"3D" bruger man om den 3D-grafiske computerteknologi, så den benævnelse er allerede optaget.
"Stereo" har vi brugt i årtier om tospors lyd der afspilles via en stereoforstærker over to højttalere, så det begreb er også optaget.
Min forsigtige løsning er at tale om tredimensionelle film og videoer, eller om 3D stereoskopi. Men giver det mening? Og under alle omstændigheder er det nogle lange og besværlige benævnelser.
Så er det meget lettere at tale om at et TV-apparat er 3D-Ready, eller om 3DTV. Men disse begreber relaterer sig kun til slutprodukterne, nemlig TV-apparatet der er forberedt for de tredimensionelle programmer, og selve programmerne. Vi mangler derfor stadig nogle gode fagudtryk for optagelse og redigering...
Nå, men indtil videre kan de fleste af os jo nøjes med at se de imponerende flotte 3D-film i biograferne - og glæde os til alt det spændende vi snart skal lære om parallakse, om nye redigeringsmetoder, og om transkodning til de slutformater der skal til, for at publikum kan tage et par 3D-briller på næsen og opleve dybdevirkningen.
Og så skal jeg jo have en ny projektor der kan vise de 3D stereoskopiske optagelser...
