- Vi kan naturligvis forcere den digitale udvikling ved at levere dårlig filmkvalitet, siger Ivan Schmidt med et stort smil, - men det gør vi ikke, tværtimod!
Ivan Schmidt er teknisk chef for Shortcut, der er Nordisk Film koncernens københavnske filmlaboratorium og postproduction afdeling, og han har gennemført tunge investeringer i nyt produktionsudstyr. Målet er at hele DI-processen fra indskanning af 35 mm film over compositing og grading til udskydning på film igen skal foregå i ægte 4k opløsning.
- Vi har netop investeret i en highspeed Arrilaser 2 til udskydning på film, forklarer han. - Den arbejder dobbelt så hurtigt som vores gamle Arrilaser, og det betyder at vi kan lave 4k-udskydninger i samme hastighed som vi lavede 2k på vores gamle Arri laserrecorder. Resultatet er en tydeligt bedre billedkvalitet, uanset om den foregående proces var i 2k og der derfor er tale om en opskalering. Billedet får simpelthen en anden brillans, farvedybde og skarphed, og kornstrukturen bliver mere á la film.
- Til indskanningen har vi både en Spirit og en Arriscan, så vi er vældigt godt kørende. Og i løbet af kort tid vil vores computer- og disksystemer blive opgraderet så de kan arbejde i realtime med 4k opløsning.
Hvorfor
filmkameraer?
Man kan naturligvis spørge hvorfor produktionsselskaberne fortsat skal producere på film i stedet for at optage med digitale kameraer - og det er der både mange årsager til og flere forskellige meninger om.
- Folk der er vant til at optage på film ønsker forsat det særlige filmlook, og det vil vi sørge for at de kan få så længe som overhovedet muligt, siger Ivan Schmidt, men han erkender også, at den nye generation af filmfolk har andre præferencer.
- Det er jo gået lidt op og ned med fordelingen af analoge og digitale filmproduktioner, siger han. - For nogle år siden var filmandelen nede på under 50 procent. Men så steg den til 80 procent for igen at dykke da alt pludselig skulle optages på Red. Og nu er filmandelen vokset lidt igen, så mon ikke den kommer til at svinge omkring 50 procent i de kommende år?
- Vi booster også filmandelen med lavere priser, tilføjer Hans Vermeij, der blev ansat som salgsansvarlig hos Shortcut i juni måned. - Indtil årsskiftet tilbyder vi nemlig promotionpriser med en prisreduktion på over 25 procent, og det gør jo filmen endnu mere konkurrencedygtig.
- Verdenskrisen har medført et voldsomt dyk på reklamefilmmarkedet. Men når konkurrencen på markedet skærpes er det vigtigt at skille sig ud, og her er billedkvaliteten en vigtigt parameter. Vi har derfor fået en stor del af reklameproduktionerne tilbage på film.
Norge viser
udviklingen
Kampen for at sikre den højst mulige produktionskvalitet gør dog ikke folkene på Shortcut blinde for den generelle udvikling i retning af digital produktion, og de er ikke det mindste i tvivl om, at de digitale kameraer på et tidspunkt vil være så gode at de vil overtage markedet.
- Norge har sådan set vist vejen, siger Ivan Schmidt, - for deroppe blev vores filmlaboratorium ramt af et fald i antallet af filmproduktioner på 50 procent fra januar til slutningen af september, og laboratoriet er derfor lukket.
Ivan Schmidt understreger dog, at denne tilbagegang ikke afspejler situationen på det norske marked som helhed.
- Der er en del produktioner som er blevet flyttet til udlandet, forklarer han, - og når vi så bliver nødt til at lukke, så begynder de at pibe! Men hvis man vil have et lokalt filmlaboratorium, så duer det ikke at man lader sig lokke af, at man kan få lidt lavere priser i udlandet.
Digitale biografer
Udviklingen i Norge skyldes dog også at biograferne deroppe er statsejede, og at de for nylig er blevet digitaliserede, for det betyder at behovet for filmkopier er faldet drastisk.
- Til gengæld laver vores afdeling i Oslo de digitale mastere til de norske biograffilm, siger Ivan Schmidt, - og så har vi 70 diske som bruges til distributionen. På sigt vil diskene også bliver overflødige, for så vil filmene blive hentet ned via nettet, men der er nogle problemer omkring piratkopiering, som lige skal løses først.
Ivan Schmidt og Hans Vermeij regner også med at udviklingen af 3D-stereoskopiske film vil påvirke antallet af filmproduktioner og ikke mindst antallet af filmkopier til biograferne.
- 3D-filmene skal jo vises digitalt, siger Hans Vermeij, - og hvis biograferne vil være med på denne udvikling, så bliver de nødt til at investere i digitalt projektionsudstyr.
Halvdelen af det
hollandske marked
Ivan Schmidt skynder sig dog at tilføje, at på Nordisk Films danske laboratorium har filmmediet fortsat en solid position. Det skyldes ikke mindst at man har været i stand til at tiltrække filmproduktioner fra de omkringliggende lande.
- Vi står nok for laboratoriearbejdet på halvdelen af Hollands filmproduktioner, siger han. - De klarer selv postarbejdet, men indskanning og udskydning og filmkopiering foregår her hos os. Vi har også kunder i f.eks. Spanien, Frankrig og Finland - plus i de baltiske lande.
Cinevator - en fantastisk maskine
Forklaringen på at Nordisk Film Shortcut kan stå så stærkt på det Europæiske filmmarked skyldes pris, kvalitet og service - og naturligvis at man løbende investerer i det nyeste og bedste produktionsudstyr.
- Vi har bl.a. stor fordel af vores Cinevator, siger Ivan Schmidt. - Det er en norsk udviklet filmrecorder, der udmærker sig ved at billede, lydspor og undertekster kombineres i en enkelt arbejdsgang, direkte fra de digitale data. Det betyder en voldsom tidsbesparelse i den afsluttende produktionsproces, bl.a. fordi man ikke skal ind og brænde underteksterne i hver enkelt filmkopi inden de kan sendes ud i biograferne.
- Processen er så hurtig at vi har lavet to spillefilm på en enkelt arbejdsdag - det ville aldrig være muligt med det traditionelle workflow.
- Cinevatoren har også den fordel at man kan udskyde enkelte filmkopier til f.eks. festivalbrug. Derved opnår man en prisbesparelse, fordi der ikke skal laves et internegativ, og man opnår samtidigt en ekstra høj kvalitet, netop fordi internegativet springes over.
- Cinevation er i øvrigt også ved at udvikle en filmbaseret datarecorder, siger Ivan Schmidt. - Film er nemlig et materiale som har langt bedre lagerholdbarhed end traditionelle digitale lagermedier. Ved nedkøling kan film simpelthen holde i flere hundrede år. Og ved nedfrysning kan de digitale data sikres i både 500 og 1000 år. Man slipper derfor for løbende kontroller og overspilninger til nye lagermedier, sådan som man kender det fra den traditionelle digitale verden. Men inden da skal der naturligvis skabes standarder for digital lagring på film, så man både kan lagre og genskabe informationerne.
- Filmen er derfor bestemt ikke død, slutter Ivan Schmidt.
- Antallet af filmbaserede produktioner svinger omkring 50 procent, siger Hans Vermeij (tv) og Ivan Schmidt fra Nordisk Film Shortcut. - Lige nu vender reklamebureauerne tilbage til film, fordi de har brug for den bedst mulige kvalitet. Og den udvikling booster vi ved at tilbyde særlige promotionpriser frem til årsskiftet. 
