Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Brancheguide Kontakt Abonnement Annoncer/Ads
Gå tilbage

Medieforliget
Juni 2010
P1 og P2
fortsætter på DAB
Et flertal i DRs bestyrelse har vedtaget en reorganisering af DRs radiokanaler. Det sker fordi medieforliget medfører, at DR mister retten til at sende på den ene af sine nuværende radiofrekvenser; nemlig den FM-frekvens, hvor P2 sender i dag.

DR skal fortsat løfte sine public service-forpligtelser på radioen, men skal fremover gøre det på tre, og ikke som hidtil fire FM-kanaler.

Opgaven for DRs ledelse er at udmønte den politiske aftale på en måde, hvor man gavner flest mulige lyttere, og samtidig sikrer, at der bliver værnet om DRs public service-forpligtelser over for hele befolkningen. Desuden skal DRs kanalprofiler bevares bedst muligt.

Bestyrelsen har vedtaget, at man bevarer P1's kanalprofil med tale- og oplysningsradio, nyheder og baggrund, og at kanalen kommer til at dele frekvens med den klassiske musik, som man kender den fra P2.

P1 og P2 på DAB

Samtidig oprettes henholdsvis en 24-timers P1-kanal og en 24-timers P2-kanal på DAB, foruden at der skal gennemføres en omfattende markedsføring af DRs DAB-tilbud. Den nye radiostruktur betyder endvidere markant færre genudsendelser – både af P1 og P2-programmer.

Bestyrelsen har også vedtaget, at direktionen i den kommende tid skal arbejde videre med en mere detaljeret plan inden for disse rammer.

– Det har været en udfordring at få indholdet fra fire kanaler kombineret så det kan sendes på tre. Vi er landet på en løsning, hvor vi fortsat prioriterer den klassiske musik og kulturen højt, men hvor vi også værner om den vigtige regionale dækning og om formidlingen af public service til de unge, siger DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen efter fredagens bestyrelsesmøde.

Reorganiseringen af DRs radiokanaler træder i kraft så snart den nye radiokanal, der skal sende på P2-frekvensen, er klar til at gå i luften. Indtil da sender P1 og P2 som vanligt.

Gå tilbage


P1's kanalprofil med tale- og oplysningsradio, nyheder og baggrund bliver bevaret, men kun på DAB, siger DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen. – På FM kommer kanalen til at dele frekvens med den klassiske musik, som man kender den fra P2 (foto Lars Schmidt). Klik for større billede

Webmaster
Webmaster