Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Digital filmproduktion
Juli 2010
Arri har leveret
de første Alexa'er
Arri Alexa er et nykonstrueret digitalt filmkamera, som blev vist i en prototype på forårets NAB. Det er fabrikkens modtræk mod først og fremmest Red One og Sony-kameraerne F23 og F35.

Arri oplyser, at man allerede har leveret de første Alexa kameraer, og at den egentlige produktion nu er ved at starte op. Kameraet bliver i første omgang leveret til de kunder, der købte det digitale Arri D-21 efter at planerne om Alexa blev frigivet i forbindelse med IBC 2009.

Arri er også klar med den hardware-udvidelse der gør det muligt at lagre optagelserne i Apples ProRes 422 (HQ) og ProRes 4444 format på Sony SxS hukommelseskort. Optagelserne kan herefter redigeres direkte i Final Cut Pro og Avids redigeringsløsninger. Man taler i den forbindelse om "DTE", Direct-to-Edit.

I første omgang nøjes man dog med at frigive DTE til et antal beta-testere, som skal vurdere funktionaliteten og medvirke til en optimering af brugerinterfacet. Herefter vil alle Alexa-ejere få adgang til den endelige udgave af DTE-funktionen i form af en firmware-opgradering.

Filmproduktion i 3D

De første Alexa'er er leveret til Pace i Hollywood. Pace er en af Arris vigtigste tekniske samarbejdspartnere – og en af de mest erfarne indenfor produktion af 3D-stereoskopisk film. Pace vil i første omgang bruge Alexa til 3D-filmen "The Invention" af Hugo Cabret og med Martin Scorsese som instruktør. Filmens fotograf er Robert Richardson, og han gik allerede i gang med de første prøveoptagelser den 28. juni.

Sammen med kameraerne har Pace fået leveret objektiver, stereoskopiske systemer og 3D rigs der er udviklet specielt til kameraet.

Store forventninger

Vince Pace, der er chef for Pace, stiller store forventninger til Alexa:

– Vi har arbejdet intensivt med 3D i årevis, siger han, – men basis er vores mange års erfaringer med traditionel 2D filmproduktion. Og Arris nye digitale filmkamera løfter standarden for digital filmproduktion, både teknisk og kreativt.

– For filmfotografen betyder Alexas store dynamiske omfang og høje lysfølsomhed, at overgangen til 3D kan foregå uden problemer. Vi er stolte af at arbejde på Hugo Cabrets 3D-film, og vi føler os trygge ved at løse opgaven med Arri Alexa, slutter Vince Pace.

Gå tilbage


Bicos Mogens Gewecke fremviste Arri Alexa på forårets NAB udstilling i Las Vegas. Nu er kameraet så færdigt, at man er klar til at bruge det i egentlige filmproduktioner.
Klik for større billede

Vince Pace var allerede godt i gang med 3D filmproduktion, da AVMs redaktør, Finn Nesgaard, besøgte ham og hans firma i december 2006. Dengang var det Sony kameraer, der sad i riggen.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Apantac-dec-2020---AVM_330.jpg
Apantac-dec-2020---AVM_330.jpg