Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Brancheguide Kontakt Abonnement Annoncer/Ads
Gå tilbage

Sony NEX-VG10E
Marts 2010
Amatørcamcorder med
udskifteligt objektiv
Sony lancerer sin første amatørcamcorder med udskifteligt objektiv. Handycam NEX-VG10E optager video i full HD med klart defineret skarphedsdybde og stereolyd i høj kvalitet.

Canon har stor succes med DSLR-kameraer der kan optage video i filmisk kvalitet. Sonys modreaktion er et egentligt videokamera, men med en CMOS-sensor i DSLR-størrelse så man får optagelser med skarpt afgrænset skarphedsdybde, og med udskifteligt objektiv så man bl.a. kan bruge objektiverne fra Sonys DSLR-kameraer.

Det nye kamera hedder NEX-VG10E, og det leveres som standard med en 18-200/f:3,5-6,3 zoom med billedstabilisering. Det er et objektiv der er udviklet specielt til video, hvilket betyder at man undgår de støjproblemer og ujævne zoomninger som man kender fra de traditionelle fotoobjektiver.

Sony er på kommer med en hel serie "E-mount" objektiver til kameraet, og man kan desuden bruge objektiverne fra Sonys DSLR-kameraer via en adapter. Det betyder at kameraet eksempelvis kan bruges med Carl Zeiss portrætobjektiver, makroobjektiver og kraftige teleobjektiver.

Kameraet er udstyre med en 14,2 megapixel CMOS-sensor i APS-format. Sensoren er derfor næsten 20 gange så stor som i de gængse videokameraer på konsummarkedet, hvilket betyder høj lysfølsomhed og skarpt afgrænset skarphedsdybde. Det betyder også, at kameraet kan tage stillbilleder i DSLR-kvalitet.

Video optages i full HD 1920 x 1080 med AVCHD-kompression og indtil 24 megabit/sek. I modsætning til videofunktionen i de gængse digitale stillkameraer så er der her ikke nogen begrænsninger med hensyn til optagelsernes længde. Man sætter blot et Memory Stick PRO Duo eller SD hukommelseskort i kameraet og starter optagelsen. Til redigeringen kan man bruge Sony Vegas, som man får gratis når man køber kameraet, men man kan også bruge eksempelvis også bruge Apple Final Cut Pro, Adobe Premiere, Avid Mediacomposer og Edius fra Grass Valley.

Fakta om
Sony NEX-VG10E

  • APS-sensor er næsten 20 gange større end de CMOS-sensorer man finder i normale videokameraer. Giver billede med begrænset skarphedsdybde. 14,2 effektive megapixel.
  • Passer til udskiftelige objektiver med E-mount, samt DSLR-kameraernes A-mount objektiver (via ekstra adapter)
  • Kvalitetslyd med firkapslet Spatial Array stereomikrofon, samt tilslutning for eksterne mikrofon.
  • Elektronisk søger samt 3 tommer LCD-skærm (7,5 cm)

    Gå tilbage


  • Sony NEX-VG10E er et videokamera med udskifteligt objektiv og en CMOS-sensor af samme type som man kender fra de digitale spejlreflekskameraer. Kameraet forventes på markedet til september. Prisen kendes endnu ikke Klik for større billede

    NEX-VG10E skal ses som et modtræk mod de succesrige DSLR-kameraer med videofunktion. Her får man samme skarpt afgrænsede skarphedsdybde, men med et kamerahus der er specielt udviklet til video. Klik for større billede

    Kameraets CMOS-sensor har APS-format. Det betyder at den er 19,5 gange så stor som de sensorer der normalt anvendes i videokameraer til amatørbrug. Klik for større billede

    Webmaster
    Webmaster