Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Integrated Systems Europe 2012
Februar 2012
Problemløsninger
i Amsterdam
ISE i Amsterdam fik en markant stigning i besøgstallet. Men efterspørgslen efter udstyr til konferencelokaler, mødelokaler og andre former for live-præsentationer vokser også konstant.

Når man som journalist og fotograf styrter rundt fra stand til stand, så oplever man den ene gang efter den anden, at man bliver præsenteret for problemer hvis eksistens man slet ikke kendte. Men det er bestemt ikke udtryk for, at problemerne er uden vigtighed, for i dag forventer publikum høj kvalitet af både billede og lyd ved f.eks. en konference.

Lad os tage et eksempel: Mødedeltagere medbringer i stigende omfang deres labtop-computere, og følgelig har de også behov for at vise deres skærmbillede via mødelokalets projektor og afspille lyden over det store lydanlæg. Dette problem er løst af Kramer.

Et andet eksempel: På udstillinger og i tilsvarende støjende omgivelser er det et problem for udstillerne at give deres gæster en god lydoplevelse uden at forstyrre de besøgende på de omkringliggende stande. Løsningen er et trådløst headset med en lydkvalitet der dækker 25-15.000 Hz – fra Sennheiser.

Stigende besøgstal

Disse problemer og mange flere kunne man se og høre løsninger på i Amsterdam fra 31. januar til 2. februar, da der blev afholdt ISE-udstilling – i øvrigt i det samme RAI center som huser IBC-udstillingen for de broadcast-interesserede til september.

ISE er en relativt ny udstilling. Den startede i Geneve i 2004, og er derefter foregået hvert år i Amsterdam, bortset fra en enkelt afstikker til Bruxelles i 2006. Besøgstallet var sidste år på små 35.000, men dette tal blev allerede overgået på dette års andendag med 40.000 besøgende. ISE er med andre ord en voksende succes.

ISE-ledelsen kan da også oplyse, at udstillerne er mere end tilfredse. Mange har nemlig allerede booket standplads til næste års udstilling, der foregår fra 29. til 31. januar 2013.

Samsung har f.eks. bestilt en stand der er 25% større end i år, eller præcis 1.000 kvadratmeter. Også fabrikker som Sony, Sharp, Optoma og Digital Projection har bestilt større stande – f.eks. har Digital Projection tredoblet sin stand.

Ekspansionen er dog ikke begrænset til leverandører af projektionsudstyr, for også firmaer som Crestron, AVC Group og Sennheiser har booket væsentligt større stande på næste års udstilling.

– Det er bemærkelsesværdigt, at så mange firmaer har valgt at booke større stande allerede på dette års første udstillingsdag, siger Mike Blackman, der er chef for Integrated Systems Events. – Det kan kun ses som udtryk for, at ISE skaber vækst i branchen...


Gå tilbage


"Integrated Systems Europe" – forkortet til ISE – er en udstilling for udstyr og løsninger til konferencerum og andre former for live præsentation. Udstillingen er senest blevet afholdt i Amsterdam fra 31. januar til 2. maj.
Klik for større billede

Læs også
- ISE 2012: Mødedeltagernes PC'er...
- ISE 2012: Højttaler med stærk DSP
- ISE 2012: Få styr på skærmene
- ISE 2012: Avanceret sækkevogn
- ISE 2012: LED-projektor
- ISE 2012: God lyd i støjende omgivelser
- ISE 2012: Er Thunderbolt en endestation?
- ISE 2012: Hotellyd via IT-teknologi
- ISE 2012: Sonys skæve displayløsninger
- ISE 2012: Canons projektorer
-
> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+