Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Avid Studio til iPad
Februar 2012
Der mangler en eksportfunktion
Avids Studio er kommet i en version der kører på iPad og iPad2. Det giver amatørerne endnu nemmere adgang til at redigere deres videooptagelser, og introduktionsprisen er så lav som 4,99 dollars...

Under 30 kroner for en Avid videoredigering. Det lyder for godt til at være sandt. Men det er rigtigt, hvis man skynder sig at downloade den nye Avid Studio for iPad. Og man får masser af redigeringsmuligheder – dog uden at de matcher Avids professionelle Media Composer.

Omvendt har Avid Studio en ekstra meget at byde på for netop amatørerne. F.eks. er der fuld understøttelse for alle de gængse amatørformater. Og det er ganske nemt at eksportere de færdigredigerede videofilm til bl.a. Facebook og YouTube.

Hvad med Media Composer

– Det er godt at så mange som muligt får adgang til at redigere deres videooptagelser, og Avid Studio for iPad er et godt skridt fremad, siger Nicolaj Steffensen fra In-Site, der sælger og servicerer professionelle Avid løsninger. – Men jeg ville ønske, at der blev indbygget en funktion, så redigeringsprojekterne kan eksporteres fra Avid Studio til vores professionelle redigeringsplatforme. Det ville både være godt for brugerne af Avid Studio, og for de professionelle redigeringsteknikere.

– Man kan nemlig lave rigtigt mange unikke optagelser med gode amatørkameraer, men hvis resultatet skal bruges til f.eks. TV, så er der brug for professionel assistance, både mht. redigering, compositing og color grading. Og TV-stationerne stiller jo også særlige formatkrav...

Gå tilbage


I introduktionsperioden kan Avid Studio for IPad købes for kun 4,99 dollar i Apples app-store. Det er mindre end 30 kroner.
Klik for større billede

Avid Studio for IPad er baseret på den software, der stammer fra den gamle Pinnacle videoredigering. Det er en effektiv løsning med masser af funktionalitet. Men man kunne godt ønske en eksportfunktion til Avids professionelle redigeringsløsninger...
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies