Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

IBC 20112
September 2012
"Sølvbryllups-meter"
fra DK-Technologies
På IBC fejrede DK-Technologies sit nylige 25 års jubilæum med en sølvfarvet udgave af DK2 meteret. Samtidigt lancerede man videreudviklingen, det nye DK3 meter.


Finn Nesgaard

– De første DK Meter'e, DK1 og DK2, blev lanceret på IBC sidste år, forklarer DK-Technologies' supportchef Niels Schou Frederiksen. – Det var et stereometer og et surroundmeter med henholdsvis en enkelt og tre AES-indgange. Og i år lancerer vi så DK3 Meter, som kan det samme som de to andre, men desuden kan monitorere lydsignaler der er embedded i SD/HD/3G SDI-signaler.

Der kan være indtil 16 lydkanaler i et SDI-signal?

– Ja, derfor laver vi tre forskellige DK3 Meter'e, som kan vise henholdsvis fire, otte og 16 lydkanaler. Modellen til fire kanaler starter prismæssigt ved 1.700 euro, otte kanaler koster fra 2.000 euro, og 16 kanaler ligger på 2.500 euro. Det betyder, at de kompakte DK Meter'e koster halvt så meget som vores traditionelle audiometre.

– DK Technologies' audiometre har ellers altid kostet det samme. F.eks. kostede et stereometer også 16-20.000 kroner for 20 år siden – men i mellemtiden er resten af studiet faldet voldsomt i pris, og audiometret er derfor blevet en ret dyr del af studiet.

Men der er vel brug for mange flere audiometre i dag?

– Ja, specielt de nye loudness-standarder har skabt en væsentlig stigning i efterspørgslen, fordi det har være nødvendigt at udskifte de eksisterende metre med modeller der kan måle loudness. Og det kan alle vores audiometre, inklusive DK Meter-serien.

Kompakt design

– Designmæssigt er vi inspireret af Smartphones, og DK Meter'ne fylder derfor kun to units i bredden og tre units i højden, hvor de traditionedlle metre måler en halv rack i bredden og tre units i højen.

– Markedet taget rigtigt godt imod det nye design, for vi har solgt rigtigt mange af de to første DK Meter'e. Men vi skal jo også sælge væsentligt flere til de her priser, slutter Niels Schou Frederiksen.

Gå tilbage


Se video:

IBC 2012: "Sølvbryllups-meter" fra DK-Technologies

Den 1. maj fyldte DK-Technologies 25 år. Det fejrede man på IBC med en sølvfarvet jubilæumsudgave af DK2 Meter, som er døbt DK25. Dette meter er kun lavet i 50 eksemplarer, og det sælges til udvalgte venner i branchen.
Klik for større billede

Læs også
- Rekordstort IBC-show 2012
- Panasonic: Ny broadcast-æra
- Filmworkflow version 2.0
- Lampen som alle bør elske...
- Alsidig monitor
- Roland halverer prisen
- Lavpris fra Sachtler
- Sennheiser går digitalt
- Europas udfordringer
- Kompakt opgradering til HD
- Alternativ til DSLR-video
- Strømmen af nye videoformater
- TV-contribution over IP
- Det store samtaleemne
-
> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Apantac-dec-2020---AVM_330.jpg
Apantac-dec-2020---AVM_330.jpg