Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

IBC 2012
September 2012
Strømmen af nye videoformater
stopper aldrig
Telestream har lanceret version 4 af transkodningssoftwaren Vantage. Den udnytter GPU-kraften så effektivt, at man eksempelvis kan lave 45 samtidige kodninger – og vel at mærke hurtigere end real time.

/H1>

– Da vi startede Tech2Net for 11 år siden regnede vi med, er der måske ville være basis for to eller tre enkodningsservere i Danmark, siger Jan Jakobsen, – men i dag er der over 50 af Telestreams servere, og udviklingen fortsætter. Der bliver nemlig flere og flere platforme, som TV-stationerne vil levere indhold til – f.eks. iPhones, Android telefoner og tabletcomputere i alle mulige afskygninger. Samtidigt vokser antallet af formater til den enkelte platform, for i dag har vi jo både standard definition og high definition, og i horisonten ser vi både 4k og 8k.

– Der er derfor stigende efterspørgsel efter Telestreams ydelser. Og firmaet er godt rustet til at løse opgaverne, for i løbet af de 11 år vi har arbejdet med Telestream er medarbejderstaben vokset fra 50 til 300!

Over 2.000 processor-kerner

Telestreams nyhed på dette års IBC var – som sædvanligt – at man understøtter endnu flere videoformater og endnu flere transkondningsteknologier. I år har man således indlemmet x264, der er en videreudvikling af H.264, udviklet af FFmpeg-gruppen som et free software library. Det er derfor sandsynligt, at x264 vil få en stigende betydning i årene fremover.

Mindst lige så vigtigt er det, at Telestream har videreudviklet sin serverløsning, så man nu kan udnytte processorkraften i to dedikerede grafikkort. Derved bliver det muligt at arbejde med mere end 2.000 processorkerner, og det er igen forklaringen på, at man kan lave et stort antal samtidige transkodninger hurtigere end real time.

– Man kan f.eks. transkode en videofil til 15 forskellige formater, der hver dedikeres til tre forskellige platforme, og dermed når man op på at der genereres 45 filer fra det samme grundmateriale, siger Jan Jakobsen. – Der er desuden mulighed for at køre flere job samtidigt. Og hvis det skulle begynde at knibe med processorkraften, så kan man lave en serverpark med flere enkodningsservere.

Gå tilbage


– Da vi startede Tech2Net for 11 år siden regnede vi med, at der måske ville være behov for to eller tre af Telestreams transkodningsservere i Danmark. Men i dag har vi installeret mere end 50, og udviklingen fortsætter med en stadig strøm af nye videoformater, siger Jan Jakobsen (tv) og Poul Lerche.
Klik for større billede

Fakta om Vantage
Transcode Multiscreen

  • GPU-accelereret H.264 transkodning og videoprocessering.
  • Er designet specielt til adaptiv biterate (ABR)
  • Understøtter Apple HLS, Adobe Dynamic Strdeaming, Microsoft Smooth Streaming, MPEG DASH og MP4.
  • Arbejder med billedkvaliteter op til 16 bit 4:4:4:4.
  • Arbejder med bevægelseskompensation og reskalering.


  • Læs også
    - Rekordstort IBC-show 2012
    - Panasonic: Ny broadcast-æra
    - Filmworkflow version 2.0
    - Lampen som alle bør elske...
    - "Sølvbryllups-audiometer"
    - Alsidig monitor
    - Roland halverer prisen
    - Lavpris fra Sachtler
    - Sennheiser går digitalt
    - Europas udfordringer
    - Kompakt opgradering til HD
    - Alternativ til DSLR-video
    - TV-contribution over IP
    - Det store samtaleemne
    -
    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Apantac-dec-2020---AVM_330.jpg
    Apantac-dec-2020---AVM_330.jpg