Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Kramer
Januar 2013
ISE 2013: HDBaseT vil
revolutionere branchen
Flemming Rathsach fra Videoinform fortæller om de nye HDBaseT-produkter fra Kramer. Der er både en helt enkel løsning til hjemmet og en løsning der kan udbygges i det uendelige.

– HDBaseT-standarden blev udviklet, fordi man gerne ville kunne transportere signaler over længere afstande end de ca. 15 meter, der gælder for HDMI, og man ville også gerne have signaler af forskellig type i det samme kabel, forklarer Flemming Rathsach. – Derfor satte en række producenter af professionelt AV-udstyr sig sammen for at finde ud af, hvad man skulle have med i det her signalkabel, og hvilken type kabel man skulle anvende.

– Resultatet blev, at man valgte et almindeligt Cat5-kabel af den type, man kender fra IT-branchen, til overførsel af alle de her signaler. Det var for det første HDMI. Dernæst styresignalet, RS-232. Og så strømforsyning...

Men man kan vel ikke trække meget strøm gennem sådan et tyndt kabel?

– Nej, det skulle man ikke tro. Kravet var, at man skulle kunne trække 100 watt, og det er lykkedes.

– Producenterne af AV-udstyr bruger det samme HDBaseT chip-set, og produkterne er derfor kompatible med hinanden. Næste skridt bliver, at man laver projektorer og fjernsyn med den samme type indgang, så man ikke behøver en konverterboks. Blu-ray afspillere vil også blive udstyret med en HDBaseT-udgang, så man kan forbinde dem direkte til sit fjernsyn med et almindeligt Cat5-kabel.

Er der så ikke en risiko for, at man sender 100 watt strøm ud på sit almindelige netværk?

– Nej, det er jo ikke et spørgsmål om at sende 100 watt, det er et spørgsmål om at man kan trække 100 watt... Og i øvrigt er der ikke tale om vekselstrøm, men om jævnstrøm, så der er ikke risiko for, at de digitale signaler bliver forstyrret af strømmen.

Forskellige bokstyper

Målet er som nævnt, at de forskellige apparattyper skal udstyres med HDBaseT-forbindelser. Men der er også mulighed for at bruge den nye standard i forbindelse med eksisterende udstyr – man skal bare anskaffe en HDBaseT-boks til hver ende af Cat5-kablet. Boksene fås i forskellige størrelser, og dermed med forskellig ydeevne.

Kramers lille HDBaseT-boks er eksempelvis beregnet til den lille private installation med en enkelt TV-skærm og måske lidt lysstyring, mens en større boks kan klare større installationer i f.eks. møderum.

– Den store boks har væsentligt flere ind- og udgange, forklarer Flemming Rathsach. – Den har flere RS-232 ind- og udgange, den har flere relæudgange, så man kan styre lys – og det hele kan styres via iPad'en. Desuden kan denne her boks daisy-chaines, så hvis man løber tør for tilslutninger kan man sætte flere bokse i fortsættelse af hinanden.

– Boksen kan også bruges til at styre Kramers matrix-switcher via RS-232. Man kan derfor programmere sit system, så man kan sende videosignalerne hen til præcis den projektor eller skærm man ønsker.

Gå tilbage


Se video:

ISE 2013: HDBaseT kommer til at revolutionere branchen

– Kramer har udviklet to typer HDBaseT-bokse, siger Flemming Rathsach fra Videoinform. – Den lille type er beregnet til mindre installationer, f.eks. i hjemmet, mens den stor giver nærmest uendelige muligheder, fordi den kan daisi-chaines, så man kan koble flere bokse sammen.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php