Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Den Danske Filmskole
September 2013
Vi har ikke savnet
det akademiske stempel
Udviklingen går i retning af, at alle højere uddannelser lægges ind under det generelle universitetssystem med graderne Bachelor, Master og Ph.d. Og denne udvikling er nu også nået til Den Danske Filmskole – som dog ønsker det kommer til at ske, uden at skolen mister sin egenart.

– Vi ser da frem til, at Filmskolen bliver indføjet i det akademiske system, siger rektor Poul Nesgaard. – Men det er nu ikke noget vi direkte har savnet, for så længe vi har filmskoleelever, der vinder de fornemste priser i verden for deres film, så har det ikke den store betydning om man kan skrive Bachelor eller Master på sit visitkort. Det har nemlig langt større gennemslagskraft, at Den Danske Filmskole er respekteret overalt i verden, og desuden er der den afgørende forskel på et universitet og en kunstskole som vores, at man sjældent tager sig til at læse ansøgerens skriftlige specialeopgave igennem, når der skal ansættes en akademiker, mens arbejdsgiverne jo meget gerne vil se ansøgernes film og træffer deres valg ud fra det.

– Sådan er det i øvrigt generelt inden for mediebranchen og kunsten: Udøverne bliver hele tiden målt og vejet på deres præstationer...

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed

Poul Nesgaard understreger dog, at Den Danske Filmskole ikke alene skal beskæftige sig med det rent håndværksmæssige, men at den først og fremmest skal være en kunstskole, og at det er en vigtig opgave at forske i de kunstneriske muligheder. Man taler i den forbindelse om kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

– Det er et arbejde, som skolen, dens lærere og elever hele tiden beskæftiger sig med, forklarer han. – Men nu bliver det lagt ind i mere formelle rammer, for Kulturministeriet har bevilliget 500.000 kroner til et egentligt forskningsprojekt, og vi har selv fundet yderligere 500.000 i vores budget.

– Pengene skal bruges til tre projekter der hver skal løbe i et halvt år, og målet er at skal fordele sig på områderne fiktion og dokumentar, samt animation og/eller spiludvikling.

– Den slags forskningsprojekter har man haft i mange år på andre kunstskoler, f.eks. på Arkitektskolen, men som regel har de resulteret i skriftlige rapporter. Hos os stiller vi det som et krav, at projekterne skal realiseres indenfor mediets egne rammer. Et fiktionsprojekt skal resultere i en fiktionsfilm, et dokumentarprojekt skal resultere i en dokumentarfilm og et spilprojekt skal resultere i et spil – som et levende bevis på forskningsresultatet.

– Det vigtige for mig er, at Filmskolen ikke bliver presset ind i en generel universitetsmæssig ramme, men at der bygges videre på det eksisterende, for Filmskolen er en kunstskole med både hjerte og hukommelse, og det er på den baggrund vi skal bevæge os fremad!

– Lidt forenklet kan man sige, at traditionel forskning afdækker det, der allerede er sket, mens vi som kunstskole skal udvikle fremtidens fortælleformer indenfor film, TV, animation og spil.

Fem år foran i udviklingen

– Jeg ser det som vores opgave at være fem år foran udviklingen, så vi kan være med til at forme mediebranchens udvikling, tilføjer Arne Bro, der er prorektor på Filmskolen og leder af TV-uddannelsen. – Det er lidt ligesom når en arkitekt skal tegne et hus, for han starter også oppefra, med helheden, ellers kan han ikke beregne hvordan fundamentet skal dimensioneres.

Folkene på Filmskolen er faktisk så ambitiøse, at man bekymret kan spørge, om de overhovedet kan nå de opstillede mål, for det er jo ude på TV-stationerne, man træffer de programmæssige valg... Desuden er den danske medieverden jo udsat for en enorm påvirkning fra ikke mindst den amerikanske medieindustri, hvor man bruger op til 25 procent af omsætningen på udvikling af nye formater. Og så er der jo i dag så mange TV-kanaler og internetbaserede medietilbud, at det vel i bund og grund er seerne, der selv bestemmer hvad de vil se, og det er typisk nyheder, reality og drømmebefordrende formater som X-faktor.

Men Arne Bro har ganske meget at have sine og skolens ambitioner i.

– En kunstskole som vores har tiden og det talentmæssige overskud til et arbejde målrettet med den kunstneriske udviklingsproces, forklarer han. – Ude i produktionsmiljøet skal man først og fremmest producere for fuld kraft, så man har programmer til de mange kanaler. Og derfor er det som regel altid fra kunstnerne selv, at fornyelsen kommer.

Som et eksempel nævner han reglerne bag Dogme-filmene, for de blev skabt af et instruktørteam med baggrund i Filmskolen og Mogens Rukovs regelbaserede manuskriptundervisning. Men Arne Bro kunne såmænd også nævne det seneste hold afgangselever fra TV-uddannelsens flerkamera-linje, for deres afgangsfilm afdækker enestående nye fortællemæssige muligheder.

– Det er enormt dyrt at eksperimentere med flerkameraproduktioner ude i branchen, understreger han. – Der kræves nemlig ikke alene et stort studie- eller OB-setup, men også et kæmpeteam af fotografer, CCU-folk, lydfolk, producere og øvrige produktionsfolk. Og så skal man jo have tid og overskud til at tænke nyt. Det overskud har filmskoleeleverne, og det nye forskningsprojekt vil styrke mulighederne...

– Målet er at skabe et ledelsessprog, der kan give plads til alle genrer, alle de menneskelige forhold og alle menneskelivets udtryksformer – også de mere okkulte og utilgængelige former som musik, liturgier eller arabesker. Vi vil simpelthe gøre skildringen af vores virkelighed så rig og præcis som muligt, siger Arne Bro med henvisning til den bog, som Filmskolen udgav i forbindelse med TV-Uddannelsens nylige 20-års jubilæum. Bogen har titlen "20 år / 10 generationer".

Helt jordnært slutter Arne Bro af med at nævne, at den danske medieproduktion i dag overgår salget af landbrugsvarer, når man sammentæller film, TV-produktion, computerspil og musik. Det er svært for et lille land som Danmark at konkurrere med de store industrinationer og med udviklingslandene. Men på det kreative medieområde har vi en stærk position, og den skal vi videreudvikle.

Gå tilbage


– Det kunstneriske udviklingesarbejde har i mange år haft en central placering på Filmskolen, og det er da fint, at dette arbejde nu får det officielle stempel, siger prorektor Arne Bro (tv) og rektor Pouls Nesgaard. – Men det er vigtigt at det sker med udgangspunkt i, at Filmskolen er en kunstskole med både hjerte og hukommelse. Det er på den baggrund vi skal bevæge os fremad!
Klik for større billede

Fakta

  • Den Danske Filmskole blev startet i 1966 med filmanmelderen mv. I.C. Lauritzen som rektor og filminstruktøren Theodor Christensen som den karismatiske lærer på instruktøruddannelsen. Det var den første danske uddannelse for filmfolk: Instruktører, fotografer og lydfolk.
  • Filmskolen er i dag en kunstskole på linje med eksempelvis Statens Teaterskole, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Kunstakademiets Arkitektskole.
  • I 1992 blev Poul Nesgaard ansat som rektor for Filmskolen, efter en mangeårig karriere i Danmarks Radios B&U-afdeling. Hans opgave var bl.a. at etablere skolens TV-uddannelser.
  • Siden da er Filmskolen flyttet fra de oprindelige, beskedne lokaler i Str. Søndervoldsstræde til de nuværende faciliteter på Holmen. Samtidig har Poul Nesgaard og hans medarbejdere ført skolen gennem en teknologisk udvikling fra film til digital – en udvikling mod nye og ofte langt mere prisoverkommelige produktionsformer. Det har givet det kunstneriske udviklingsarbejde en endnu mere central betydning.
  • Helt aktuelt har Filmskolen igangsat et forskningsprojekt, der delvist er finansieret via en særbevilling fra Kulturministeriet.
  • På ministerielt plan arbejdes der desuden på at indplacere Filmskolens uddannelser i det generelle universitetssystem med graderne Bachelor, Master og Ph.d.


  • Læs også
    - Filmskolen: De skal lede forskningsprojektet
    - Filmskolens kameravalg: Back to basics
    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+