Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Danish Sound Day 2016
Maj 2016
Unge opfindere
indtager verden
Torsdag 12. maj sætter Innovationsnetværket Dansk Lyd fokus på dansk lyd gennem Danish Sound Day 2016. Programmet omfatter den nyeste forskning på lydområdet.

Siden 2009 har Innovationsnetværket Dansk Lyd stået for innovationsprojekter, konferencer, workshops og internationale aktiviteter. Det har gjort netværket til en central partner i udviklingen af den danske lydbranche, som har en årlig vækst på ca. 6 procent og genererer en årsomsøtning på mere end 30 milliarder kroner. Over 85 procent kommer fra eksport.

– Vi kan se, at mange af de unge iværksættere har internationaliseringen i fokus, siger Jan Larsen, direktør i Innovationsnetværket Dansk Lyd. – Hvis de mener de har et verdensprodukt, så går de straks efter hele verden. Vi kan også se, at finansieringen hentes meget bredt – og bredt internationalt.

Eksperter og unge erfarne

På Danish Sound Day 2016 vil et ekspertpanel komme med bud på, hvordan mindre danske virksomheder kan blive bedre til at nå ud over landets grænser. I den forbindelse præsenteres det danske firma Soundboks, som i ekspresfart og med Innovationsnetværket Dansk Lyd på sidelinjen er kommet ud i verden.

– Du skal hele tiden arbejde på at gøre det bedre – og så skal du tale med dine kunder om produktet, siger Jesper Theil Thomsen fra Soundbox. Han stod for et par år siden sammen med sine to gymnasiekammerater, Christoffer Nyvold og Hajlte Emilio Wieth, og manglede et kompakt og transportabelt anlæg, der kunne spille højt og længe nok til at tage med på Roskilde Festival. Og så lavede de det selv!

Det blev starten på Soundbox...

Straks efter studentereksamen

De tre blev studenter i 2014 og med opsparede midler fra et halvt års fuldtidsarbejde købte de i januar 2015 materiale til de første 44 lydanlæg.

Siden har de tre ført Soundboks op i millionligaen. Og i kontorerne i Silkegade i det centrale København sidder der nu 20 ansatte og arbejder med med produktion og salg. Lønudbetaling og bogholderi er outsourcet, og det samme er produktionen af de transportable, men stærke højttalere. Fra maj 2016 foregår det i Kaunas i Litauen.

Salgsarbejdet foregår via et af den unge generations foretrukne medier, nemlig Facebook. Det var også gennem Facebook, at virksomhedens første og meget succesfulde kickstarter-kampagne blev sat i gang.

– Vi havde brugt tre måneder på at samle mailadresser på interesserede og mulige kunder. Samtidig gav vi vores potentielle kunder meget grundig information om produktet, fortæller Jesper Theil Thomsen.

– Da vi skød vores kampagne i gang 1. marts fik vi i løbet af et døgn indsamlet ordrer for 1,5 mio kroner. Og da kampagnen sluttede 2. april stod Soundboks med ordrer for 5,1 mio kroner.

Danish Sound Day 2016 foregår torsdag den 12. maj kl 9-16.30 i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – dvs. det gamle Radiohus. Yderligere information på Danish Sound Day 2016. Det er gratis at deltage på konferencen.

Gå tilbage


Innovationsnetværket Dansk Lyd holder Danish Sound Day 2016 i det gamle Radiohus torsdag den 12. maj. Konferencen henvender sig til folk i den voksene danske lydbranche.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies