Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Helt ny kameratype
Februar 2017
Inspiratiionskilden
er ørnens øje
Simon Thiele Universität Stuttgart i Tyskland har sammen med kolleger i gruppen for optisk design og simulation lavet en 3D-printet udgave af et "ørneøje", der benytter samme princip som et rigtigt ørneøje til at se skarpt på lang afstand.




I denne video produceret af Science er der information om ørne-kameraet og principperne i foveated imaging.


Det nye ørneøje-kamera benytter en teknik, der på engelsk betegnes "foveated imaging". Fovea er den lille fordybning midt i øjets gule plet, der indeholder specielle farvefølsomme tappe og som desuden er det område, der frembringer det skarpeste syn. Man taler i den forbindelse om det centrale syn, som man kender det fra det menneskellige øje. Og det er naturligvis en nærliggende idé at viderføre denne funktionalitet til digtale kameraer.

Man skal dog være opmærksom på, at vores synsfunktion ikke alene består af vores to øjne, men i høj grad også af vores bagvedliggende hjerne – og den samme funktion har ørnens hjerne utvivlsomt. Den samler synsindtrykkene, hvor vi menensker f.eks. fokuserer på de omkringværende menneskers ansigter, og bygger det sammen til en helhed. Det menneskelige syn er derfor ikke begrænset til et centralt, skarpt punkt, omgivet af omkringliggende uskarphed. Og det er jo bestemt heller ikke sådan, vi oplever omgivelserne.

Forskernes resultater

De tyske forskere viser, at de med fire små 3D-printede linser med forskellige brændvidde (31-123 mm equiv.), der alle er fremstillet i en enkelt proces, kan opnå en bedre central skarphed end med en enkelt større linse med samme billedvinkel på 70 grader.

Forskerne har stadig nogle produktionsmæssige udfordringer, da fremstillingstiden for linserne er 1-2 timer. Men de har altså også en udfordring i at udvikle en "hjerne", der kan samle flere billedoplysninger til en helhed...

Fremtidsperspektivr er, at denne type kameraer vil kunne bruges som øjne i f.eks. droner og selvstyrende biler. Og i bilerne kræves der jo i høj grad en hurtig, intelligent behandling af et kolosssalt antal digitale input...

Informationskilde: Ingeniøren

Gå tilbage


Billedsensor med fire linser efterligner ørneøjets centrale syn (foto Thiele et al. Science Advances).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+