Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Sony World Photography Awards 2017
Februar 2017
Der er tre danskere
blandt finalisterne
Sony World Photography Awards har i år fået tilsendt over 227.000 bidrag fra 183 lande. Blandt finalisterne er de danske fotografer Christoffer Askman, Asger Ladefoged og Lise Johansson.

De tre danske fotografer, Christoffer Askman, Asger Ladefoged og Lise Johansson, er blandt de ti finalisterne i hver deres kategori i Professional- og Open-konkurrencerne. Christoffer Askman fra Humlebæk er nomineret i Professional-kategorien "Still Life", mens Asger Ladefoged fra København både er nomineret i "Daily Life"- og "Current Affairs & News"-kategorierne. Lise Johansson fra København er nomineret i Open-konkurrencen i kategorien "Enhanced".

The fight for Mosul

Asger Ladefoged dimitterede fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2014 og arbejder i dag som fotojournalist hos Berlingske.

I kategorien "Daily Life" er han gået videre i konkurrencen med billedserien "Alternative teaching" – en dokumentation af to dage med 28 skolebørn, der leger frit i en uddannelsesinstitution, mens de overvåges af den danske psykoterapeut Carl-Mar Møller. Han er kendt for sine terapi-sessioner rettet mod mænd i jagten på deres maskulinitet.

I kategorien "Current Affairs & News" er Asger Ladefoged kommet videre i konkurrencen med serien "The fight for Mosul" fra november 2016. Han og kollegaen Allan Sørensen, der er Berlingskes mellemøstkorrespondent, afdækkede hvordan Islamisk Stats hårde vedvarende modkamp har varet længere end forventet og har resulteret i langt flere tilskadekomne og mere ødelæggelse end først antaget.

Objekter i den barske sol

Christoffer Askman, der har arbejdet som freelancefotograf siden 1994, er finalist i professional-kategorien "Still Life". Han er gået videre med sin billedserie "The Cave", som er inspireret af Platons metafor "Hulelignelse". Serien skildrer hverdagsobjekter, fotograferet i den barske sol, og den sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af, hvad der er virkeligt.

At føle sig hjemme

Lise Johansson fra København er gået videre i Open-kategorien "Enhanced" med billedet "Hearth#3", som er en del af en større billedserie. Det nominerede billede viser en mand, som står udenfor sit hus, og det udforsker identitet, erkendelse og opfattelse via en kombination af både digitale og analoge teknikker. Målet med billedserien var at udforske, hvad det betyder at "føle sig hjemme". Lise Johansson havde nemlig selv, efter mange år i udlandet, mistet den varme følelse af at høre hjemme, da hun vendte tilbage til Danmark.

Præmier og udstilling

De nominerede fotografer konkurrerer nu om at vinde hver deres kategorier samt den prestigefyldte titel Årets Fotograf.

Vinderne i Open-kategorien bliver annonceret den 28. marts, mens vinderne i Profesional-kategorien bliver afsløret ved en prisuddeling i London den 20. april.

De nominerede og vindende fotografers billeder vises på Sony World Photography Awards & Martin Parr 2017-udstillingen i London fra den 21. april til den 7. maj.


Gå tilbage


I kategorien "Current Affairs & News" kom danske Asger Ladefoged videre i konkurrencen med serien "The fight for Mosul" fra november 2016. Billedserien viser hvordan Islamisk Stats hårde vedvarende modkamp har varet længere end forventet og har resulteret i langt flere tilskadekomne og mere ødelæggelse end først antaget.
Klik for større billede

Christoffer Askman har fotograferet hverdagsobjekter i den barske sol. Billedserien sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af, hvad der er virkeligt.
Klik for større billede

Lise Johansson fra København er gået videre i Open-kategorien "Enhanced" med billedet "Hearth#3" fra en billedserie, der udforsker hvad det betyder at "føle sig hjemme".
Klik for større billede

I alt 227.596 billeder

Der blev i alt tilmeldt 227.596 billeder til Sony World Photography Awards 2017:

  • 110.270 billeder i den professionelle kategori
  • 105.692 billeder i den åbne kategori
  • 11.634 billeder i ungdomskategorien


  • > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+