Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

NTP Technology på Teknikmessen 2017
Marts 2017
Den danske DAD-boks
sælges nu af Avid
NTP Technology er en ingeniørvirksomhed, der er specialist i at udvikle bokse, der erstatter det traditionelle krydsfelt. Og danskerne gør det så godt, at DAD-boksen nu markedsføres på verdensplan under Avid-navnet.

– Igennem det seneste 2,5 år har vi leveret et audiointerface til Avids Pro Tools-software med hovedfokus på integrationen med deres S6 mikserpult, siger salgsudviklingschef Jan Lykke fra NTP Technology. – S6 er en mikser, som bruges i rigtigt mange postproduction-studier, og her passer vores boks fint ind.

– Pro Tools bruges primært til lyd til film. Vi har derfor indgået en OEM-aftale med Avid, så de nu sælger vores DAD-boks under Avid-navnet. På den måde kommer vi endnu mere globalt ud, og det har allerede skabt stor interesse fra mange af Avids slutkunder. Det har simpelthen gjort os mere kendte ude i den store verden.

Det er vel også et snævert marked, hvor folk gør det de er vant til?

– Ja, når man køber en mikserpult og software fra Avid, og så lige skal have en boks fra et andet firma, et mindre dansk firma, så kan det godt virke besværligt og utrygt – i hvert fald hvis man er et af de store Hollywood studier. Så vil man gerne have en løsning, som man ved holder, og som man ved der er support bagved mange år frem.

Hvorfor laver Avid ikke bare selv en boks?

– Det er nok fordi Avid fokuserer meget på softwareudvikling – og måske også er nået til den erkendelse, at der er nogle mennesker, som er bedre til at lave de her innovative løsninger end dem selv.

– Traditionelt har Avids interfaces været relativt simple, analog ind og ud. Det som vi leverer er en routerløsning, multifunktionsinterface, monitorstyring og mikser – alt sammen indbygget i én kasse. Og de er så faldet for alle de forskellige interfaces vi har – de løsninger vi kan strikke sammen. Hvis de selv skulle udvikle et tilsvarende system, ville det blive en voldsomt dyr og langvarig affære. Det var nemmere bare at "hoppe i seng med os" og få lavet en OEM-aftale, når vi i forvejen leverer til mange af deres kunder.

Prisen

DAD-boksens pris afhænger af, hvad der sættes i den, for det er en fleksibel løsning. Grundprisen ligger på ca. 30.000 kroner, og så opefter til en pris på ca. 120.000 kr for fuld bestykning.

– Småpenge er det ikke, erkender Jan Lykke. – Men i virkelighedens verden ser vi, at vores kasse kan erstatte tre, fire, fem andre kasser, hvis man vil lave en konkurrerende løsning. Og når man begynder at lægge priserne sammen og ser på lydkvaliteten, så er vores DAD-boks faktisk forholdsvis billig.

Gå tilbage


– Vi har videreudviklet DAD-boksen i løbet af de seneste fire år, siger salgsudviklingschef Jan Lykke. – De oprindelige funktioner var rettet mod den klassiske musik, men nu kan de suppleres med funktioner, der gør boksen velegnet til postproduction i bl.a. filmbranchen.
Klik for større billede

NTP Technology har indgået en OEM-aftale med Avid, så DAD-boksen nu også sælges under Avid-navnet. Det har sparet udviklingsarbejde os Avid, og det skaber tryghed, når de store Hollywood-selskaber investerer i nyt lydredigeringsudstyr, baseret på Pro Tools og S6 mikserpulten.
Klik for større billede

Fakta om Jan Lykke og DAD

  • Har været ansat i NTP Technology i knap fire år.
  • Blev ansat specifikt til at øge salget af DAD AX32 boksen.
  • Det har været en spændende proces, fordi boksen oprindeligt er lavet til den klassiske musik.
  • Med hjælp fra kreative udviklere og forhandlere er produktet videreudviklet, så det nu også passer ind i postproduction verdenen.
  • Den udvikling har givet stor vækst hen over de seneste fire år.


  • Læs også
    - Vi skal måske bruge en ekstra etage
    - I år viser vi næsten kun LED-lys
    - Grammofonen spiller
    ikke musikken...

    - Shotgun'en er blevet kortere
    - iPhonen bruges som lydoptager
    - Studer til de små radiostationer
    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies