Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Streaming-revolutionen
April 2017
Unge storby-kvinder
leder udviklingen
Danske kvinder streamer i dag flere film og serier fra betalingstjenester som HBO og Netflix end indhold fra de danske TV-kanaler DR og TV2. Det er en af konklusionerne i en ny analyse fra Telia om streamingforbruget herhjemme.

Telias analyse omfatter 1006 danskere i alderen 18 til 74 år, og den viser, at den samlede andel af danskere, der mindst én gang om ugen streamer film og serier fra tjenester som HBO, Netflix og Viaplay, nu er præcis lige så stor som den del, der streamer tv fra de landsdækkende kanaler DR og TV 2. Og blandt kvinderne er der i dag flere, der vælger at streame fra betalingstjenesterne, end der ser indhold fra fra TV2s og DRs kanaler på deres computer, mobil eller tablet.

Generation Y

– Især de 18 til 34-årige, den såkaldte Generation Y, skiller sig markant ud i forhold til gennemsnittet, siger privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard. – I denne aldersgruppe abonnerer hele 64 pct. på en streamingtjeneste med film og serier, mens tallet kun er 42 pct. blandt alle danskere.

Undersøgelsen viser desuden en klar tendens til, at fans af streamingtjenester er overrepræsenterede i København og det midtjyske område, der omfatter Aarhus og omegn.

Det er analyseinstituttet YouGov, der har gennemført undersøgelsen på vegne af Telia.

Gå tilbage


Især yngre kvinder fører an i den streaming-revolution, der udvikler sig i disse år.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies