Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Teracom DAB-sender
Juni 2017
Hele landet kan høre
"Radio Folkemødet"
Torsdag den 15. juni 2017 samles tusindvis af danskere, når Danmarks største politiske festival, Folkemødet, åbner på Bornholm. Og igen i år er der mulighed for at følge Folkemødet i hele landet via DAB radio.

I samarbejde med Folkemødet etablerer Teracom en selvstændig pop-up radiokanal, Radio Folkemødet, som kan høres på DAB og net i de fire dage hvor Folkemødet finder sted.

Stationen sender fra Medieteltet på Festivalpladsen og har sin egen redaktion, bestående af journalister som til dagligt arbejder på Radio24Syv og DR P1.

Mangfoldighed i æteren

– Folkemødet er en vigtig begivenhed, og vi vil gerne give alle danskere mulighed for at følge med i debatter og diskussioner – også selvom man ikke kan være på Bornholm. Og her er radio ekstremt velegnet, siger Teracoms direktør Martin Løbel.

– Den 1. Oktober bliver det digitale radiosendenet omlagt og det giver mulighed for langt større mangfoldighed i æteren. Festivaler, virksomheder og foreninger kan få deres egen landsdækkende radiokanal og det ønsker vi også at vise med "Radio Folkemødet".

– Radio er et smidigt medie, der kan anvendes af kommercielle virksomheder og organisationer og foreninger. Og det giver en unik mulighed for at få sin egen kommunikationskanal og fællesskab med lyttere og kunder, siger Martin Løbel.

Medieteltet E5

På Folkemødet står Teracom for en række debatter om blandt andet radiomarkedet, tv-markedet, bredbånd, beredskaber og øvrige forretningsområder hvor selskabet er involveret. Debatterne sendes alle sammen på "Radio Folkemødet" og er man på Bornholm, kan de overværes i Medieteltet E5 på Kampeløkke Havn.

Gå tilbage


– Radio er et smidigt medie for både kommercielle virksomheder og for organisationer og foreninger, siger Teracoms direktør Martin Løbel. – Og omlægningen af det digitale radiosendenet giver en unik mulighed for at få sin egen kommunikationskanal og fælleskab med lyttere og kunder.
Klik for større billede

Fakta om Teracom

  • Teracom A/S er den førende operatør af terrestriske broadcast netværk i Danmark og er desuden egen ISP'er.
  • Teracom A/S ejer og driver en række høje sendemaster i hele Danmark, som bl.a. benyttes ved distributionen af digital TV og radio (AM/FM/DAB).
  • Selskabet ejer og driver desuden et nationalt fiberoptisk netværk (3500 km), der har forbindelse til alle høje sendemaster samt til de fleste væsentlige knudepunkter, programproducenter og broadcastere i Danmark.
  • Teracoms infrastruktur understøtter ud over klassisk tv- og radio distribution også tekniske leverancer af mobiltelefoni og forskellige former for radiokommunikation (beredskab/kystradio) og IP-transmission for erhvervsvirksomheder.
  • Teracom A/S designer, installerer og driver de tekniske løsninger, har egen landsdækkende serviceorganisation og overvåger alle installationer i en døgnbemandet NOC (Network Operation Center).Del på sociale medier

  • > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies