Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Blackmagic DaVinci Resolve 14
Juni 2017
Grading-softwaren klarer
både billede og lyd
Blackmagic overraskede post production verdenen, da man lancerede en næsten fuld version af grading-softwaren DaVinci Resolve til 0 kroner. Nu er Resolve kommet i en opgraderet version, der både klarer videoredigering, lydredigering og grading. Og prisen et stadig 0 kroner.

Ifølge Blackmagic, så er DaVinci Resolve 14 den største opgradering i softwarens historie, fordi den løser en række væsentlige problemer.

Det første problem var "performance". I den nye version 14 er softwaren effektiviseret, så den nu er indtil 10 gange hurtigere. Det giver hurtigere respons og et mere glidende workflow.

Et andet problem var lyden. Traditionelt har man i filmbranchen overladt lydarbejdet til eksterne lydstudier, men det har været et forsinkende mellemled. Derfor har DaVinci Resolve 14 fået indbygget audioværktøjet Fairlight, der klarer lydredigering i både stereo, 5.1, 7.1 og 22.2. Og det foregår naturligvis i realtime. Men hvis man arbejder med mere en 60 lydspor, så kræver det, at man udbygger computeren med et Fairlight Audio Accelerator kort. Derefter kan man arbejde real time med indtil 1.000 lydspor.

Facit er, at DaVinci Resolve 14 nu klarer både videoredigering, lydredigering og colorgrading i en og samme arbejdsgang – hurtigt og effektivt. Og prisen for softwaren? Den er stadig 0 kroner.

Blackmagic indrømmer dog, at hvis man har brug for programmets collaboration tools, der gør det muligt for klippere, lydfolk og colorgradere at arbejde på det samme projekt, så bliver man nødt til at trække pungen op af lommen. Men prisen for denne version af DaVinci Resolve Studio er faktisk reduceret til 1/4, nemlig 299 dollars, eller ca. 2.000 kroner.

Softwaren fås både til PC, Mac og Linux. Som tilbehør fås en række paneler til henholdsvis grading og lydredigering.

Yderligere information på blackmagicdesign.com.

Gå tilbage


Grading-softwaren DaVinci Resolve er kommet i en opgraderet version, der er hurtigere og som har fået indbygget lydredigeringen Fairlight. Den gratis software klarer derfor både videoredigering, lydredigering og grading.
Klik for større billede

Med DaVinci Resolve 14 kan man redigere lyd i den helt store stil – op til 22.2. Men det kræver naturligvis et stort lyd-setup, og det er jo ikke gratis...
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies