Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Panasonnic PT-RZ21K
Juni 2017
laserprojektor
på 20.000 lumen
På InfoComm 2017 afslørede Panasonic endnu flere funktioner i den nye PT-RZ21K laserprojektor. Det er en opgradering af Europas bedst sælgende projektor med høj lysstyrke, og som noget nyt er dens laserlyskilde vedligeholdelsesfri.

Panasonics PT-RZ21K er en laserprojektor, der er specielt udviklet til udlejning, liveunderholdning, sceneshows og alle permanente, større spillesteder.

Det er verdens første filterløse Ultra High Brightness-projektor, og det er samtidigt markedets mindste og letteste 20.000 lumens-projektor. Og så er den endda vedligeholdelsesfri i drifttiden på 20.000 timer – endda med ekstra sikkerhed mod nedbrud.

Det sidste skyldes, at lyskilden er en dual-laser, og der derfor fortsat vil være lys på lærredet, hvis den ene af de to lyskilder skulle bryde ned. Billedet dannes af en 3-chip DLP, hvilket sikrer det bedst mulige sortniveau.

Alternativ til PT-DZ21K

Den nye projektor er et alternativ til den eksisterende PT-DZ21K, som sidder på over 50 procent af udlejnings- og scenemarkedet. Og tilbehøret til eksisterende model, herunder objektvsortimentet, passer også til den nye RZ21K. Det er med til at sikre den investering, som mange udlejningsvirksomheder allerede har gjort i Panasonic.

PT-RZ21K kommer på markedet til november. Prisen forventes at blive ca. 300.000 kroner.

Gå tilbage


Den nye Panasonic PT-RZ21K er udviklet til udlejning, liveunderholdning, sceneshows og alle permanente, større spillesteder. Prisen er ca. 300.000 kroner, når den kommer på markedet til november.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies