Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Eisa Convention 2017
Juni 2017
Hårdt juryarbejde med
input fra 23 fabrikker
EISA – European Imaging and Sound Association – har holdt sit årlige journalisttræf, hvor medlemmerne af de seks priskomiteer møder AV-fabrikkernes folk og bliver præsenteret for de produkter der aspirerer til årets EISA-priser.

EISA priskomiteens medlemmer af har været på hårdt arbejde for at teste, nominere og til sidst udnævne årets bedste produkter.

EISA startede i 1982 som en jury bestående fem fotobladsredaktører, der skulle vælge "Årets Kamera". De fem repræsenterede hvert sit europæiske land, og antallet af lande er siden blevet udvidet til at omfatte det meste af Europa. I 1992 udvidede man så med en audio-jury og en TV/video-jury. Og i dag er der desuden juryer for hjemmebio, in-car electronics og mobile devices. Antallet af jurymedlemmer er samtidigt steget til ca. 50.

Danmark har været med siden 1985. I dag er vi repræsenteret ved fagjournalist Knud Søndergaard fra bladet Datatid TechLife. Han sidder i priskomiteen for mobile devices.

Vinderne afsløres 15. august

Fagjournalisternes testarbejde er foregået løbende siden sidste års prisoverrækkelse, og det har især været intenst i månederne april, maj og juni.

Det hele toppede i uge 21, da EISA inviterede fabrikkerne til det årlige journalisttræf, denne gang i den belgiske by Antwerpen. Her stillede firmaerne med deres hotteste nyheder og bud på kandidater til EISA Awards 2017-2018.

Derefter har jurymedlemmerne nomineret deres favoritprodukter. Og her sidst i juni mødtes de så i byen Split i Kroatien for at i fællesskab at udpege vinderne.

Vinderlisten bliver dog først offentliggjort den 15. august. Og den 1. september overrækkes EISA priserne ved en ceremoni på Berlins traditionsrige Kempinski Bristol-hotel – på IFA-udstillingens officielle åbningsdag.

Besøg EISAs hjemmeside.


Gå tilbage


Billed-navn: \ EISA juryernes ca. 50 medlemmer mødes et sted i Europa for at i fællesskab at udpege årets bedste produkter indenfor kategorierne foto, TV/video, audio, hjemmebio, in-car electronics og mobile devices. Her er juryerne fotograferet for to år siden i Firenze.
Klik for større billede

Imponerende opbakning

Ikke mindre end 23 fabrikker viste deres nyeste og mest6 epokegørende produkter på årets EISA Convention, som foregik maj måned i den belgiske by Antwerpen.

Canon kameraer og objektiver
Dali højttalere
Denon lydudstyr
Elac Electroacustic højttalere
Focal højttalere
Hangar 18 Noa mobiltlf
Harman Kardon lydudstyr
Hegel højttalere
Honor mobiltlf
Huawei mobiltlf
JBL højttalere
KEF højttalere
LG Electronics fjernsyn
Marantz lydudstyr
Naim lydudstyr
Philips TV
Pro-Ject grammofoner
Sigma objektiver
Sonos højttalere
Sony foto/video-udstyr
Tamron objektiver
TCL fjernsyn
Yamaha lydudstyr


Læs også
- Pas på ryggen, Samsung!
- Endnu bedre OLED-TV fra LG
- Elac er tilbage
med sine pladehøvle

- Hovedtelefon med hemmelighed
- What's in a Naim?
- Ekstreme Tamron objektiver
- På talefod med Sonos
- MusicCast til hele lydfolket
> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies