Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Filmprojektorens endeligt?
Juli 2017
Samsung lancerer
LED biografskærm
Indtil i dag har filmprojektoren været et fast inventar i enhver biograf, fordi kun den har kunnet producere et tilstrækkeligt stort billede i tilstrækkelig god kvalitet. Men det vil Samsung nu lave om på.

Samsung har allerede indrettet den første biografsal med den nye Cinema LED Screen på 10,3 meter, svarende til 406 tommer. Skærmen har en opløsning på ægte 4K – dvs. 4.096 x 2160 pixels. Kontrastomfanget er nærmest uendeligt. Og den maksimale punktlysstyrke er 10 gange større end man kan opnå med en almindelig biografprojektor, nemlig 146 footlamberts mod 14.

Det lyder alt sammen fantastisk. Men er der da slet ikke nogen ulemper?

Ja, Samsung har jo ikke fortalt noget om prisen. Men det skyldes måske, at der er tale om en prototypeskærm, og at prisen ved masseproduktion til biografverdenen derfor endnu ikke har kunnet beregnes.

Og hvad med størrelsen?

En diagonal på 10,3 meter er kolossalt i sammenligning med fjernsynet hjemme i dagligstuen, for her er de store skærme typisk på 55 eller 65 tommer, svarende til en diagonal på henholdsvis 1,4 og 1,7 meter. Men i en biograf vil en skærmstørrelse på 10,3 meter ofte være for lille.

Samsung oplyser da også, at Cinema LED-skærmen er modulopbygget, og man derfor vil kunne lave andre (større?) skærmstørrelser. Men hvad der helt præcist kan lade sig gøre blæser i vinden...

Hvad med OLED?

Man kunne også spørge: Hvad med OLED?

Men det er en kendt sag, at Samsung ikke har været heldig med sine hidtidige OLED-forsøg. Og til de helt store skærme er separate LED'er i farverne rød, grøn og blå måske også den bedste løsning?

Så man bare håbe på, at de tre farver ældes lige hurtigt, så der ikke bliver problemer med farvebalancen over tid...

Harmans lydteknologi

Med til Samsungs biografstrategi hører også den audioteknologi, som den koreanske koncern fik adgang til ved overtagelsen af Harman tidligere på året.

Harman er allerede erfaren leverandør af lydanlæg til biografer, og der er nu etableret et tæt samarbejde mellem Harman Professional Solutions' Cinema Group og Samsung's Audio Lab. Det lyder som et rigtigt godt match.

Konkurrencen fra Sony

Det bør nævnes, at Sony viste en lignende LED storskærms-teknologi på årets ISE-udstilling i Amsterdam, men uden at nævne, at den vil kunne erstatte biografernes projektorer. Til gengæld blev det understreget, at den modulopbyggedde Sony-skærm vil kunne blive 100 meter i bredden. Her kan du få yderligere information om Sonys storskærmsteknologi.

Gå tilbage


Den første Samsung Cinema LED Screen er installeret i i biografen Lotte Cinema World Tower i Korea. Lydanlægget udvikles via et samarbejde mellem Harman Professional Solutions" Cinema Group og Samsung"s Audio Lab.
Klik for større billede

Samsungs Cinema LED Screen er modulopbygget, og det vil derfor være muligt at bygge forskellige skærmstørrelser. Prototypeskærmen har en diagonal på 10,3 meter svarende til 406 tommer.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies