Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Ringsted Radiomuseum
Juli 2017
Bjarne skaffede
60.000 til udbygningen
Da Ringsted Radiomuseums leder, Bjarne Dahlin Nielsen, fejrede sin 75 års fødselsdag, ønskede han sig penge til udbygning af museet med en multisal på godt 70 kvadratmeter.

Resultatet af gaveindsamlingen blev 60.000 kroner, eller små 10 procent af projektets samlede budget, og det er jo er god start. Men med til historien hører, at fødselaren selv donerede 25.000 kroner, eller henved halvdelen af beløbet.

Fakta om tilbygningen

– Tilbygningen skal være ca. 78 kvadratmeter, og den placeres på det frie areal syd for den eksisterende museumsbygning på et område, hvor der tidligere gennem en lang årrække har været opstillet to pavilloner, siger Bjarne Nielsen. – Bygningen søges tilpasset den eksisterende museumsbygning, både med hensyn til facader, materialer og farver på vinduer og døre. Og langs den vestlige gavl laves en rampe, der opfylder handicapkravet, så også mennesker i kørestol får nem adgang til museet.

– Efter sommerferien sender vi en ansøgning til udvalgsbehandling i kommunen, som derefter skal give den godkendelse i lokalplanen for området. Og så skal vi jo skaffe den resterende finansiering af projektet...

Tak for festen

Bjarne Nielsen var glad for fødselsdagsfesten, hvor 125 fortrinsvis radiointeresserede kom og lykønskede. Og han var glad for hjælpen fra sin kone Marianne.

– Jeg og Marianne ser ofte forskelligt på tingene, forklarer han. – Jeg havde forestillet mig at festorkesteret Sound of Shadows skulle spille i et telt på det område, hvor multisalen forventes opført. Men Marianne mente at det var for vejrafhængigt og at lyden kunne genere naboerne. Hun forslog, at jeg i stedet spurgte Ringsted Kommune, om vi kunne låne vandtårnet, som ligger lige op ad museumsbygningen, og vi fik straks JA.

– Det var en genial løsning, for tårnets tykke mure betød, at man skulle helt frem til indgangsdøren, før man kunne høre orkesteret, slutter fødselaren med et smil.

Gå tilbage


Ringstedvægterne bød de 125 gæster velkommen til Bjarne Dahlin Nielsens 75-års fødselsdagsreception.
Klik for større billede

Bjarne Dahlin Nielsens fødselsdagsønske er en udvidelse af Ringsted Radiomuseum med en multisal. Her ses arkitekt M.A.A. Henrik Sørensens skitseforslag til udvidelsen.
Klik for større billede

Læs også
- Bjarne ønsker sig 70 kvadratmeter
> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+