Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Smukfesten i Skanderborg
August 2017
Båndbredde til
50.000 mennesker
Smukfest har sikret sig en stabil netværksløsning, der er så hurtig og effektiv, at alle 50.000 gæster og medarbejdere kan surfe, chatte, læse musikprogram og være på de sociale medier uden at bekymre sig om oppetid og performance.

Smukfesten i Skanderborg har i samarbejde med Nianet bygget et IT-netværk svarende til en mellemstor dansk kommune. Netværket sikrer crowd management, elektronisk betaling i alle boder og gratis wi-fi til alle gæster. Med 1.200 forbundne enheder fordelt over Skanderborg Festivals tre fjerne lokationer leverer Nianet højhastigheds fibernetforbindelser og forbinder de omkring 36.000 daglige gæster og 16.000 medhjælpere, musikere og handlende med sociale medier, festival apps, boder og musikprogram.

Driftsikkerhed

Høj driftsikkerhed, stabilt og redundant fiberforbindelse grundsubstansen i den digitale sammenkobling af Smukfests tre lokationer "Bøgeskoven", "KærligHeden" og det nye campingområde "Skovlunden". Netværksløsningen baseres på et fibernet, der sikrer dækning til alle handelsområder, scener, overvågningskameraer og campingområder.

Nianets løsning med sort fiber leverer redundante og ekstra sikre forbindelser mellem festivalens fjerne lokationer og giver festivalen adgang til en fysisk infrastruktur, hvor Smukfests egne it-folk selv kan drifte forbindelserne med fuld kontrol og rådighed over netværket.

Gå tilbage


– Vi har flyttet al information over på vores digitale platforme og vi er derfor meget afhængige af, at publikum og medarbejdere har 100 procents oppetid på vores apps, siger Niels Håkonsson fra Smukfest. – Med Nianets fibernetløsning har vi fuld redundans ude i skoven, så netværket fungerer, selv hvis der skulle ske en graverskade eller påkørsel af et fiberskab.
Klik for større billede

Fakta om Smukfests fibernet

  • Crowd management og IT-sikkerhedssystemer, der i samarbejde med en Cisco CMS-løsning, sikrer Smukfests kameraovervågning og lokationstælling.
  • Stabil internetforbindelse uden nedetid til mere end 600 betalingssystemer, der fordeler sig over festivalens barer og boder i Bøgeskoven, KærligHeden og Skovlunden.
  • Hurtig wi-fi-forbindelse giver gæsterne nem og hurtig adgang til sociale medier og Smukfests digitale apps, hvor al information om scener og musikprogram findes.

  • > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies