Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Fujinon UA24X7.8BERD
September 2017
Vægten er under 2 kg
Det er verdens hidtil mindste og letteste broadcast-zoom til 4K videoproduktion. Den passer til skulderkameraer med 2/3 tommer billedsensor.

Fuji udvider sit program af 4K objektiver, så det efter årsskiftet kommer til at omfatte ikke mindre end otte zoomer, der passer til 2/3 tommer broadcastkameraer. Nyheden er en 24X vidvinkelzoom, der spænder over området 7,8 til 187 mm.

Med en længde på 220,5 mm og en vægt på 1,98 kg er det både det mindste og det letteste broacastobjektiv til 4K produktion. Fuji forventer, at objektivet vil blive brugt til bl.a. sport og nyhedsdækning – ofte i form af skulderoptagelser.

Den nye "Fujinon UA24x7.8" bliver præsenteret på IBC udstillingen i Amsterdam sammen med fabrikkens syv eksisterende 4K broacast-zooms plus serien af filmobjektiver med PL-mount. IBC foregår fra 15. til 19. september.

Fremtiden for 4K

Som TV-seer kan man være skeptisk over fremtiden for 4K, for det kan være svært at se kvalitetsforskellen i forhold til HD. Men den skepsis finder man ikke hos Fuji.

– 4K video vokser hastigt i både Japan, Europa og Nordamerika – og det gælder både sportstransmissioner, nyhedsdækning og studieproduktioner, siger fabrikkens talsmand. – Det samme gælder for OTT-produktioner (internetstreaming), der nu ikke alene kan ses i fuld opløsning på V-skærme, men også på PC'er og tablet computere.

– I de seneste år er der kommet en hel stribe lette og kompakte 4K-kameraer på markedet, og behovet for tilsvarende letvægtsobjektiver er derfor stigende, siger man hos Fuji.

Gå tilbage


Fujinon UA24X7.8BERD er verdens hidtil mindste og letteste broadcast-zoom til 4K videoproduktion. Den lanceres på IBC i Amsterdam, men kommer først på markedet efter årsskiftet
Klik for større billede

Allerede i 2015 lancerede Fuji de første Fujinon 4K broadcastobjektiver. I dag omfatter serien syv modeller, og efter årsskiftet kommer den ottende.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies