Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Canal Digital Playmaker
Januar 2018
Antenneforeningen skal
tilbyde Video On Demand
Canal Digital har gennem de seneste måneder testet sin streamingtjeneste, PlayMaker, til danske antenneforeninger. Det er en service, som kan inkludere foreningens eget logo.

Canal Digital er kendt som leverandøren af flow-TV over satellit. Det er en service, der giver høj og direkte TV-kvalitet til private hjem, men den bruges – naturligvis – også af antenneforeninger, som distribuerer TV-signalerne til bebyggelsens beboere via kabel.

Så vidt så godt!

Problemet er bare, at stadig flere foretrækker at se TV-programmer og film On Demand, dvs. streaming over internettet på selvvalgte tidspunkter. Denne service kalder Canal Digital for GO, og den omfatter mere end 8000 film, tv-serier og andet indhold fra forskellige tv-kanaler.

Foreninens logo

Canal Digital tilbyder nu en løsning, kaldet Playmaker, hvor antenneforeninger kan levere de samme On Demand services til bebyggelsens beboere, og som noget helt særligt kan foreningen brande sig med eget navn og logo.

Det betyder, at streamingtjenesten fremstår som foreningens eget produkt. Og hvert medlem kan på sin computer, tablet eller mobil se præcis det programindhold, som de har tegnet abonnement på i antenneforeningen.

Kundeønske

– Når vi har haft møder med antenneforeningerne rundt omkring i landet, er spørgsmålet om hvornår Canal Digital ville have en streaming-løsning klar kommet op igen og igen, siger salgsdirektør Peter Fredsted From.

– Vi har selv været optaget af streaming-mulighederne i de seneste par år og har arbejdet intensivt på en løsning, som både kan vise flow TV-kanaler og 48 timers catch-up.

– Vi ville ikke købe en standardløsning uden mulighed for at sikre medlemmerne den valgfrihed, som foreningerne allerede tilbyder. Hvert medlem skal kunne se præcis de kanaler, som de i forvejen abonnerer på – også på deres computer, tablet og mobiltelefon. Og det gælder både hjemme og på farten: I bilen, sommerhuset eller campingvognen. Ja, overalt i Danmark, bare der er en internetforbindelse.

– Vores målgruppe er de antenneforeninger, der vil arbejde selvstændigt og uafhængigt. Vi ser os selv som foreningens samarbejdspartner – også når det handler om at kunne levere individuelle streamingtjenester, understreger Peter Fredsted From.

Gå tilbage


Canal Digital tilbyder nu antenneforeningerne en løsning, hvor medlemmerne ikke alene kan se almindeligt TV, men også kan se alle de kanaler, som de abonnerer på, på deres computer, tablet og mobiltelefon. Og løsningen kan inkludere antenneforeningens logo.
Klik for større billede

Canal Digital Danmark A/S leverer satellit-TV i markedets bedste kvalitet – herunder HD fra blandt andre SBS/Discovery, BBC, National Geographic, TV 2, DR og C More. Alle Canal Digitals kunder har endvidere adgang til Canal Digital GO med mere end 8000 film, tv-serier og andet On Demand indhold fra mange forskellige TV-kanaler. Canal Digital er en del af Telenor Broadcast og har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland.


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php