Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

DVB World 2018
Marts 2018
UHD-TV udvikler
sig langsomt...
I år havde DVB valgt at afholde sin konference i den polske hovedstad Warszawa. Her fik deltagerne en opdatering på de nyeste arbejdsområder – samtidigt med at de kunne fejre DVBs 25-års jubilæum.


Gert Svendsen

DVB har allerede standarder for transmission af UltraHD, og EBU har udviklet nogle production guidelines på området. Der er derfor et godt udgangspunkt for UHD-TV.

Men UHD står ikke alene, for der sker også en udvikling omkring HDR (Higher Dynamic Range) og HFR (Higher Frame Rate), sådan som vi beskrev det i vores dækning af konferencen i 2017. Og det er stadig uklart hvor disse funktioner kommer til at ende, så industrien er lidt afventende.

Dette er også årsagen til, at der stort set ikke blev lanceret nogen nye TV på CES i år: Man vil lige se tiden an, for det koster penge at indbygge de nye funktioner i tv-apparaterne og som producent er man ikke interesseret i at investere mere, end hvad markedet kræver for at et modelserie bliver et hit.

Hele hypen omkring 3D er et godt eksempel på hvor galt det kan gå: For ganske få år siden var der 3D-funktioner i ganske mange tv – i dag er 3D stort set forsvundet ud af markedet...

SKY investerer i UltraHD

Det er dog ikke sådan, at UHD-udviklingen står stille. F.eks. har Sky været yderst aktiv i Europa omkring test og produktion af UHD-TV og på konferencen gennemgik Stephan Heimbecher fra Sky Tyskland en imponerende tidslinje, som Sky gennemløbet de seneste par år.

Sky lancerede faktisk den første UHD-TV-boks allerede i 2016 – længe før mange andre operatører havde taget stilling til UHD-TV. Og en del overvejer faktisk stadig hvad de vil gøre på området...

4ever HFR

France Televesion er en anden broadcaster i den teknologiske front. Her har man testet højere billedhastigheder i forbindelse med en stribe sportsproduktioner, og erfaringerne indgår nu i et større fransk projekt under betegnelsen 4ever.

Målet var at finde frem til, hvordan man bedst kan optimere produktion og seeroplevelse ved hjælp af nye teknologier. Og konklusionen er blandt andet, at HFR altid giver bedre seeroplevelser, selv ved samme bitrate, men at produktion og workflow skal tænkes grundigt igennem.

Internettet

DVB arbejder altså fortsat på standarderne for traditionelt flow-tv, men man er naturligvis også opmærksomme på, at internettrafikken stiger eksplosivt, og at det høj grad skyldes video. Store flow-tv begivenheder som amerikanernes super bowl har internettet dog stadig ikke en teknologisk chance for at overtage. Men måske kan denne eksplosive videotrafik reduceres ved hjælp af Peer2Peer, som genbruger data fra andre computere i nærheden.

Peer2Peer er altså en rigtigt interessant mulighed, men mange vil sikkert forbinde denne teknologi med BitTorrent, og så er vi straks ude i en kriminel deling af indhold, som brugerne ikke vil betale for. Og det skaber jo en vis uro hos indholdsudbyderne.

Allerede i dag tilbydes netværkerne dog Peer-2-Peer. Et godt eksempel D.tube, som er baseret på P2P og crypto teknologier, og som ser sig selv som et åbent og frit alternativ til YouTube.

Targeted Advertising

Et andet nyt DVB-område er Targeted Advertising, som gør det muligt at sende personlige reklamer til brugerne på en mere præcis måde end vi er vant til.

Det er et stort område og der findes allerede propritære løsninger. Men der er endnu ikke nogen åben løsning for broadcasterne, og det bliver interessant at se hvordan DVBs ideer vil blive modtaget af industrien. Målet er at få en specifikation færdig i 2019, så der kan komme DVB-TA modtagere på markedet i 2020.

I den forbindelse er udrulningen af EU's nye persondataforordning – General Data Protection Regulation – interessant. GDPR er nemlig den største regulering af data vi har set indtil videre, og den vil få markant indflydelse på, hvordan vi alle påvirkes af data, og hvilke rettigheder vi har som borgere. GDPR kan påvirke forbrugernes holdning til profiling og hvilke platforme man ønsker at registrere sig på, og targeted advertising virker jo kun i det omfang systemerne kender forbrugerne...

Gå tilbage


Se video:

Biograflyden skal hjem i dagligstuerne
TV-stationerne har brug for en TA-løsning
Internettet vil konkurrere med flow-TV
Sky investerer massivt i UHD, HFR og HDR
Digital Video Broadcast fejrer 25 års jubilæum

Konferencen DVB World 2018 blev afholdt i marts 2018 i den polske hovedstad Warszawa. Det var samtidig 25-året for organisationens arbejde med standarder for digital broadcast.
Klik for større billede

Fakta om DVB

DVB står for Digital Video Broadcasting og det er organisationen bag de standarder for digital broadcast, som vi anvender i dag. Når du sidder hjemme i sofaen og kigger på kabel-tv, terrestrisk tv eller satellit-tv, så er det derfor DVBs fortjeneste, at signalerne når frem til dit tv-apparat.

Man kan så spørge, om der stadig er brug for organisationen, nu hvor vi har en velfungerende digital tv-standard? Svaret er, at det er der i allerhøjeste grad, for fremtiden byder på rigtigt mange medieplatforme, og her mangler vi både systemer og standardisering.

DVBs succes bunder meget i, at er en række firmaer og personer har stået sammen og virkelig villet udvikle nogle fælles standarder til gavn for alle. Forhåbentlig er denne vilje stadig til stede her i vores selfie drevne me too samfund.


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php