Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Nyt på YouSee
Maj 2018
Dansk kanal til
comedy-elskere
YouSee Comedy er et nyt univers med nyproducerede programmer fra komikere som Tobias Dybvad, Magnus Millang, Esben Bjerre, Peter Falktoft og Casper Christensen. Men nye talenter er også på vej...

– Vi elsker comedy, og derfor vil vi skabe et univers, hvor nogle af Danmarks bedste komikere kan skabe lige præcis det indhold, som de brænder for, siger YouSee's mediedirektør Christian Morgan. – Det skal være en legeplads, hvor erfarne komikere kan få lov at prøve nye ting af og slippe kreativiteten løs. Men det skal også være et vækstlag for nye talenter.

Med YouSee Comedy bygger YouSee videre på den indholdsstrategi, man lancerede med ChriChriTV i efteråret.

– Vi ønsker at tage en mere aktiv rolle i forhold til indhold, og vi har især et stort ønske om at lave mere dansk indhold. Som tv-distributør køber vi jo masser af indhold til vores kunder, men vi skal som landets største indholdsudbyder også have modet til at eksperimentere.

Nye afsnit af "Dybvads sofa"

Via YouSee Comedy kan man se nye afsnit af det "Dybvads Sofa", man kan se et nyt satireprogram fra Magnus og Emil Millang, og man kan se en helt ny komedieserie fra Jesper og Julie, der er nogle af de spirende comedy-talenter herhjemme.

– Vi lægger ud med tre programrækker, siger Christian Morgan. – Men vi er desuden i gang med optagelser til en fodbold-komedieserie med danmarksmesteren i stand-up, Melvin, der tager udgangspunkt i hans afrikanske baggrund. Serien er instrueret af Jesper Rofelt, der bl.a. er kendt fra Klovn og Drengene fra Angora. Derudover kommer der en satirisk reportage fra Kina med Peter og Esben, og vi udvikler også en ny programserie sammen med Casper Christensen.

Gå tilbage


YouSee Comedy er et nyt comedy-univers med nye programmer fra erfarne komikere som Tobias Dybvad, Magnus Millang, Esben Bjerre, Peter Falktoft og Casper Christensen, men også fra nye talenter som Julie og Jesper samt Melvin.
Klik for større billede

– Det er vigtigt, at der bliver lavet indhold af danskere, for danskere og i første omgang til danskere, således at man ikke spiller det hele over i hænderne på udenlandske interesser, siger komikeren Peter Falktoft. – Ideen til serien "I Kina går det godt" har vi gået og brygget på i snart tre år. Så det, at der endelig er nogen, som får det til at ske for os, sætter vi umådelig stor pris på.
Klik for større billede

Fakta om YouSee Comedy

  • Alle YouSee's tv-kunder får YouSee Comedy med som en del af deres tv-pakke og kan se med via deres app, YouSee TV & Film, tv.yousee.dk eller deres tv-boks
  • Derudover kan alle se med via yousee.dk/comedy, hvor man allerede nu kan få en smagsprøve på de tre første programrækker.
  • Også på komikernes egne platforme er det muligt at se med ? typisk efter en periode, hvor det er eksklusivt tilgængeligt for YouSee?s tv-kunder.
  • Udover de mange danske egenproducerede comedy-programmer vil YouSee løbende købe comedy fra udlandet. I første omgang bliver bl.a. den populære engelske satire "This Country" en del af YouSee Comedy.


  • > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

    sojle.php