Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

VM-aftalen
Juni 2018
TV 2 satser på streaming
En ny aftale betyder, at DR1 bliver alene om at sende fodboldverdensmesterskabets finale på TV. Til gengæld kan TV 2 ikke alene sende finalen, men alle VM-kampene live på streamingtjenesten TV 2 Play.

Når VM 2018 kulminerer med finalen i Moskva søndag den 15. juli, er det alene DR1, der sender direkte fra årets største sportsbegivenhed. Tidligere har finalen været samsendt på DR og TV 2, men det laver en justeret aftale om fordelingen af VM-fodboldkampene nu om på.

Den nye aftale mellem DR og TV 2 betyder nemlig, at TV 2 afstår fra at samsende VM-finalen på flow-tv. Til gengæld kan alle VM 2018-kampene, inklusive finalen, ses live på TV 2 Play.

– Aftalen understreger vores fokus streaming, siger TV 2's sportschef Frederik Lauesen. – Vi har gennem lang tid haft et ønske om, at TV 2 Play skal kunne sende samtlige VM-kampe live, og jeg er glad for, at det nu er lykkedes.

DR dækker naturligvis også VM digitalt. På dr.dk/VM vil man kunne se korte kampreferater, så snart kampen er slut, mens dr.tv viser fyldige sammendrag fra samtlige VM-kampe.

Dr.dk/VM tilbyder desuden en række VM-historier, et overblik over seneste nyt fra den danske lejr, samt et overskueligt VM-program, så man nemt kan se, hvornår kampene spilles.

Gå tilbage


DR"s Peter Møller indbyder til fodboldfest fra havnen i Aarhus, når VM skydes i gang i Rusland om en lille måned (foto Jonas Svenningsen).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php