Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

ISE 2019 i Amsterdam
Oktober 2018
Du kan allerede nu
købe adgangsbillet
ISE – Integrated Systems Europe – har allerede nu åbnet for publikumstilmelding til næste års udstilling og konference. Det er verdens største AV-event, og den foregår fra 4. til 8. februar i Amsterdams RAI udstillingshaller.

I år slog ISE alle rekorder med 80.923 registrerede besøgende og 1.296 udstillere. Og disse tal forventer man vil blive overgået næste år – med et større udstillingsområde og et mere omfattende konferenceprogram end nogen sinde tidligere.

Den øgede efterspørgsel efter udstillingsplads har gjort det nødvendigt at udbygge Hall 5 med ca. 1/3, og desuden flyttes en del af konferenceprogrammet til det nærliggende femstjernede Hotel Okura.

Men hvor skal udstillingens mange besøgende så bo, kunne man spørge?

Nu kan der jo ikke bo 80.00 på Hotel Okura, så hele Amsterdam og omkringliggende byer har i forvejen været involveret. Men adgangen til RAI er blevet lettere takket være en nyåbnet Metro station lige ud for udstillingscentret. Turen fra Amsterdams hovedbanegård klares derfor nu på kun otte minutter!

Fakta om Integrated Systems Europe

Den første ISE udstilling blev holdt i 2004. Det er i dag verdens største tradeshow rettet mod den professionelle AV-branche og elektronikindustri.

ISE arrangeres via et samarbejde mellem Audiovisual and Integrated Experience Association (AVIXA) and the Custom Electronic Design and Installation Association (CEDIA).

Yderligere information på www.iseurope.org.

Fakta om AVIXA

AVIXA – Audiovisual and Integrated Experience Association – arrangerer InfoComm tradeshows rundt omkring i verden.

Organisationen blev grundlagt i 1939 og har i dag over 5.400 medlemmer: Fabrikker, systemintegratorer, forhandlere og distributører, konsulenter, programmører, live event-firmaer, teknologichefer, indholdsproducenter og multimedie-professionelle fra mere end 80 lande.

AVIXA er et centrum for professionelt samarbejde og informationsarbejde. AVIXA er desuden en ledende kraft ved udarbejdelsen af AV-standarder, certificering, uddannelse og markedsudvikling.

Yderligere information på www.avixa.org.

Fakta om CEDIA

CEDIA er den internationale handelsorganisation for 3.700 medlemsvirksomheder indenfor design, fabrikation og installering af teknologi til hjemmet.

CEDIA tilbyder medlemmerne uddannelse, træning og certificering.

CEDIA startede for 29 år siden den største udstilling for hjemmeudstyr, og er i dag den ene af ejerne af Integrated Systems Europe.

Yderligere information på www.cedia.net.

Gå tilbage


Med over 80.000 besøgende er ISE verdens største udstilling og konference, som omhandler AV-udstyr, -teknologi og -viden.
Klik for større billede

– Udvidelsen af Hall 5 og åbningen af en ny Metro station lige op ad RAI udstillingscentret vil gøre næste års udstilling til en endnu større oplevelse, siger ISE-chef Mike Blackman. Han er her fotograferet ved et pressemøde i 2016.
Klik for større billede

Der er allerede i dag pladsproblemer i Amsterdams RAI udstillingscenter. I 2021 flyttes ISE derfor til endnu større faciliteter i Barcelona.
Klik for større billede

Læs også
- ISE 2016: Alt udsolgt
> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+