Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Dramaproduktion
Oktober 2018
Biskoppen lagde
kontor til Herrens Veje
Dramaserien "Herrens Veje" er ikke en ren studieproduktion. I hvert fald blev biskop Monica Ravns kontor etableret i bispegårdens spisesal – ved siden af Københavns rigtige biskops kontor.

– Bispekontoret skal være en arbejdsplads, hvor Monica Ravn både kan arbejde og holde større og mindre møder, siger chefrekvisitør på "Herrens Veje", Vicki Møllgaard. – Derfor kom vi ikke bare med et moderne hæve-sænke-bord, men brugte også en del af de møbler, som var i bispegården i forvejen. På den måde fik vi et miks af nyt og gammelt, som skaber en personlighed. Kunsten på væggen, klaveret og mødebordet er fast inventar i lokalet, der til daglig går under navnet spisesalen.

– Vi har tænkt stemninger og farver ind i rummet, fordi de understreger hendes karakter som ung og moderne kvinde, der stadig har et bånd til traditionerne.

Det tog en dags tid

Optagelserne i bispegården tog en dags tid, og efterfølgende ryddede teamet af rekvisitører op og efterlod bispegården, som den så ud, før de kom forbi.

– Når vi rykker ind, starter jeg med at tage billeder af rummet, både før og efter optagelserne, for ellers er det faktisk svært at huske, hvordan møblerne står, siger Vicki Møllgaard, der også har været chefrekvisitør på tv-serierne Borgen og Norskov.

Optagelserne til serien sluttede den 4. juli. Da var det to år og seks måneder siden, at DR Drama startede de første optagelser. For Vicki Møllgaard har det har været fuldtidsarbejde fra start til slut.

Kilde: "Kirken i København".

Gå tilbage


Sådan ser spisesalen i Københavns bispegård normalt ud.
Klik for større billede

Og sådan så dramaseriens bispekontor ud efter ommøbleringen, som er en blanding af det eksisterende inventar og møbler som DRs rekvisitørhold medbragte. Københavns rigtige biskop har sit kontor i rummet ved siden af, og han lod sig ikke forstyrre af det 30 mand store TV-hold...
Klik for større billede

Læs også
- 77 lande viser Herrens Veje
> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php