Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Stumfilmskoncert og gratis sci-fi-foredrag
Oktober 2018
Cinemateket fejrer
Himmelskibets 100 år
Den 25. oktober fejrer Cinemateket i København, at den danske kultfilm "Himmelskibet" – verdens første lange rumfilm – i år er fyldt 100 år.

Fejringen af Himmelskibets 100 års fødselsdag foregår torsdag den 25. oktober i Cinemateket, som ligger nær Nørreport station, skråt overfor Rosenborg slot. Festen starter kl. 18.00 med et gratis foredrag i Asta Bar, hvor filmformidler Nicolas Barbano fortæller om den danske sci-fi-filmhistories succesfulde landinger og eklatante brølere. Der er ingen pladsreservation – Cinemateket byder på en kop kaffe.

Kl. 18.45 vises så Himmelskibet i form af en stumfilmkoncert, hvor musiker Jakob Draminsky akkompagnerer solo på scenen med indvævede koncertoptagelser.

Yderligere information www.dfi.dk/cinemateket.

Fakta om filmen

Himmelskibet er produceret i 1918 af Nordisk Film og instrueret af Holger-Madsen. Filmen er kendt som en af de første science fiction film overhovedet. Det var desuden en pacifistisk film, lavet på opfordring af Nordisk Films direktør Ole Olsen, som ville prøve at bevæge de stridende parter i 1. verdenskrig til fred.

Himmelskibet blev filmet i Bagsværd i filmstudierne på Helmsvej, samt i området ved Bagsværd Sø og de åbne arealer mellem slotsruinen Aldershvile og Højgården. Desuden blev en enkelt scene optaget i en grusgrav syd for København.

Handlingen

Første Verdenskrigs rædsler driver den italienske soldat Ercole Sabene til at desertere og rejse til Mars sammen med en lille gruppe ligesindede, som også har fået nok af den vold og desillusion der dominerer livet på Jorden.

På Mars opdager de et utopisk samfund, hvor marsboerne lever lykkelige liv i fred og kærlighed, og selv den skeptiske Sabene betages efterhånden af de blide marsboeres lykkelige fællesskab.

Men som tiden går, bliver det påfaldende for Sabene, at der er nogle ting, marsboerne simpelthen nægter at beskæftige sig med – for eksempel planetens geografi. Sabene bliver mere og mere interesseret i, hvad der skjuler sig for enden af den store kanal, som ingen marsboer vil tale om.

Gå tilbage


Himmelskibet handler om en gruppe desertører, som rejser til Mars for at skabe en bedre verden. Her finder de nogle mennesker, som allerede lever i fred og fordragelighed...
Klik for større billede

Blandt de medvirkende i filmen er svenske Nils Asther, som blev født i dølgsmål i København. Hans skuespillerkarriere startede i Stockholm og København, men i 1927 tog han til Hollywood, hvor han bl.a. optrådte sammen med Greta Garbo. Han døde i 1981, 84 år gammel.
Klik for større billede

Filmen Himmelskibet er baseret på en roman af Sopus Michaëlis. Den er produceret af Nordisk Film i 1918 som et modspil til 1. Verdenskrigs rædsler.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php