Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Kulturministeriel støtte
December 2018
Underholdningsorkestret
får ekstra 4 mio kroner
Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at afsætte en merbevilling på 2 mio kroner i 2019 og 2020 til Danmarks Underholdningsorkester. Målet er at forene høj kunstnerisk kvalitet med en bred folkelig appel til alle aldersklasser.

Det så sort ud for RadioUnderholdningsOrkestret, da DR i slutningen af 2015 besluttede at lukke det. Men på eventyrlig vis, og med støtte fra A.P. Møller Fonden, Louis-Hansen Fonden og Augustinus Fonden samt fra Kulturministeriet, så er det lykkedes ikke alene at holde orkestret i live, men at gennemføre en imponerende række koncerter i ind og udland. Orkestrets musikere har simpelthen gjort alt for at sikre den højest mulige kvalitet – til trods for at de nu arbejder på freelance-basis og nødvendigvis har andre jobs ved siden af.

Penge fra staten

Den kulturministerielle støtte til Danmarks Underholdningsorkester har siden 2017 ligget på årligt 1,5 mio kroner. Pengene er gået til at drive et fast sekretariat til planlægning af koncerter og til den løbende fundraising i forhold til de private fonde, som udgør hovedelementet i orkestrets økonomi.

Denne støtte suppleres i hver af de to kommende år med ekstra 2 mio kroner, som primært skal bruges på at øge orkestrets folkelige appel. Her er målgruppen bl.a. børn og unge, som måske ellers ikke kommer i kontakt med orkestermusik i den store skala – med 30-40 højt kvalificerede klassiske musikere.

Kulturministeren er tilfreds

– Danmarks Underholdningsorkester har på privat initiativ formået at forene høj kunstnerisk kvalitet med en bred folkelig appel til alle aldersklasser, siger kulturminister Mette Bock. – Jeg er derfor glad for, at vi nu kan give orkestret en økonomisk håndsrækning, som vil give det et mere langsigtet økonomisk fundament til glæde for de mange musikglade borgere rundt omkring i landet

Også Alex Ahrendtsen og Morten Marinus fra Dansk Folkeparti er tilfredse: – Vi blev meget kede af det, da DR i sin tid lukkede orkestret, for det spillede jo underholdningsmusik, som andre ensembler ikke leverede. Med dette tiltag styrker vi den folkelige kultur i Danmark.

Gå tilbage


Danmarks Underholdningsorkester overlevede DRs beslutning om lukning i 2015, takket være støtte fra tre danske fonde. Derefter gik man i gang med en storstilet indspilnings- og koncertrække af Beethovens symfonier med den internationalt eftertragtede chefdirigent Adam Fischer på podiet. Og nu vil man ud til et bredere publikum...
Klik for større billede

– Danmarks Underholdningsorkester har på privat initiativ forenet høj kunstnerisk kvalitet med en bred folkelig appel til alle aldersklasser. Jeg er derfor glad for, at vi nu kan give orkestret en ekstra økonomisk håndsrækning, siger kunlturminister Mette Bock (foto Bjarke Ørsted).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+