Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Dørtelefoner
august 2019
Vi vil kunne se
hvem der ringer på
Ifølge en rapport fra Grand View Research forventes det globale dørtelefonimarked at nå et salg på 2,8 milliarder dollars i 2025. Tallet er baseret på en gennemsnitlig årlig vækst på 10,3 procent.

En medvirkende årsag til væksten i salget af videodørtelefoner er en voksende bekymring for kriminalitet, og at videodørtelefoni ofte vil kunne medvirke til bevisførelse. Grand View Research' undersøgelse afslører også, at interessen for installation af videodørtelefoner er steget markant i de senere år hos både bygherrer, ejendomsadministratorer og arkitekter.

Geografisk forventes Asien og Stillehavsregionen at have den hurtigste årlige vækst – 11,3 procent – fra 2019 til 2025. Årsagen er, at indkomstgrupperne i middelklassen ofte vokser mest i udviklingsregionerne.

Nye, forbedrede produkter forventes fortsat at være en kritisk succesfaktor for branchens aktører. Kabelforbundne produkter dominerer markedet med en andel på mere end 60 procent af den globale omsætning i 2018. Men det forventes de trådløse produkter vil få den hurtigste årlige vækst – 10,6 procent – fra 2019 til 2025, primært på grund af komfortfaktoren. Online distributionskanaler tegner sig for den største årlige vækst – 10,7 procent fra 2019 til 2025.

De vigtigste spillere på markedet er ifølge analytikerne August Home, Auxtron, Hikvision, IFI-huse, Napco, Ring, Skybell, Vivint, Vtech og Zmodo.

Gå tilbage


Dørtelefoner med videokamera er et produktsortiment, der vokser hurtigt. Her ses eksempler på produkter fra Hikvision, som er en af de største aktører på det globale marked.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+