Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Vellykket trods en udfordrende baggrund
februar 2020
ISE forlader
Amsterdam med stil
ISE 2020 afsluttede sine 15 år i RAI Amsterdam med en "Hola Barcelona" på udstillingens sidste dag. Fagorganisationer og erhvervsledere roste RAI's og Amsterdams indsats, samtidig med at de så frem mod udstillingens flytning til Fira de Barcelona næste år.

Trods den internationale corona-krise og en storm, der fejede over hele Europa, så præsterede ISE 2020 et levende udstillingsområde og et program med konferencer, nøgletal og foredrag.

– Dette års udstilling viste, hvor fast besluttet branchens folk var på at komme til ISE, siger Mike Blackman, adm. direktør for Integrated Systems Europe. – Mange af udstillerne fik overgået deres forventninger til kundeengagement og kundekontakt. Showet har leveret på alle fronter: Som den globale industris største årlige forum, som en startplads for nye løsninger, som et sted at gøre forretninger og som en kilde til faglig udvikling og uddannelse.

Lavere besøgstal

Antallet af udstillingsgæster var forståeligt nok mindre end året før, men der var alligevel ganske mange deltagere. De daglige besøgstal, som både omfatter udstillere og gæster, var som følger:

  • Mandag den 10. februar (opbygning af standene, konferencer): 11.112
  • Tirsdag den 11. februar (første udstillingsdag): 27.592
  • Onsdag den 12. februar: 34.004
  • Torsdag den 13. februar: 28.678
  • Fredag den 14. februar: 15.213

    Dette giver i alt 116.599 besøg på ISE 2020. Hvis man fratrækker de ekstra dage for personer, som kom flere gange på udstillingen, så var der i alt 52.128 unikke deltagere.

    950 udstillere har allerede booket

    I løbet af ISE 2020 bookede over 950 udstillere deres stand til ISE 2021 – i alt 61.968 kvadratmeter. Det svarer til 82% af den udstillingsplads, som ISE 2021 har til rådighed i Barcelona, eller ca. 115% af dette års udstillingsplads i Amsterdam. Dette afspejler det stigende antal markedsområder, som ISE betjener, og inkluderer teknologiområder som live events og belysning, broadcast samt VR/AR/XR.

    Indholdsprogrammet på ISE 2021 vil blive udvidet med tre nye områder, produceret af TNW (The Next Web) og med fokus på teknologi og dens indflydelse på samfundet: Growth Quarters, Startup City Summit og The Assembly. Dette samarbejde mellem ISE og TNW blev annonceret på den første dag af ISE 2020.

    ISE 2021 finder sted på Gran Via, Fira de Barcelona den 2.-5. februar 2021.

    Gå tilbage


  • Se video:

    ISE 2020 var næsten en café-udstilling
    Højttalerne kan da også sidde i loftet…
    Det lille Jabra kamera dækker 180 gr.
    Den diskrete kormikrofon er allerede en succes
    B&O-højttaleren koster 625.000 kroner
    Overvågningssoftwaren er gratis
    Philips' nye Education-skærm er udstyret med panserglas
    Powersofts klasse-D forstærkere kan det hele…

    Efter 15 år i Amsterdam flytter ISE-udstillingen næste år til Barcelona – for at få mere udstillingsplads. Det sker på Fira de Barcelona den 2.-5. februar 2021.
    Klik for større billede

    – Dette års udstilling viste, hvor fast besluttet branchens folk var på at komme til ISE, siger Mike Blackman, adm. direktør for Integrated Systems Europe.
    Klik for større billede

    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+