Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Udstillingen for forbrugerelektronik
juni 2020
Corona-krisen revolutionerer
IFA Berlin
Internationale FunkAusstellung Berlin har i mange år været en udstilling for forbrugerelektronik, der i september har samlet næsten 250.000 besøgende – heraf mange erhvervsfolk. Men i år bliver det anderledes...

IFA Berlin 2020 skulle egentlig være afholdt i Messe Berlin fra 4. til 9. september, og det så ud til at blive den mest succesrige version af messen i de senere år. IFA har været afholdt siden 1924, og arrangementet fokuserer i dag på de nyeste innovationer inden for elektroniske enheder beregnet til personlig brug, såsom fjernsyn, bærbare enheder og telefoner.

Men corona-krisen har gjort det nødvendigt at forandre IFA 2020 fuldstændigt.

For det første er antallet af udstillingsdage reduceret til tre – fra 3. til 5. september. Og for det andet bliver antallet af besøgende reduceret voldsomt for at minimere smittefaren. Det bliver derfor fortrinsvis fagfolk og fagjournalister, der får mulighed for at besøge udstillingen.

Hovedpunkterne

  • Der bliver ikke adgang for offentligheden – kun for professionelle, udstillere og presse.
  • Max 5.000 deltagere pr. dag fordelt på max 1000 deltagere for hver af de 4 aktivitetsområder.
  • Deltagerne skal registrere sig dag for dag for de events de vil deltage i – efter først til mølle princippet.
  • "Global markets"-udstillingen (kineserne har de seneste år har haft deres egen lokation inde i Berlin city) vil nu være tilbage på IFAs udstillingsareal. I år bliver der derfor én location til alle aktiviteter.
  • Større presseområde med længere afstand imellem arbejdspladserne.
  • Først og fremmest inviteres de 300 VIP-journalister, som altid har deltaget på IFAs internationale pressemøde om sommeren. Derefter vil alle andre kunne ansøge om adgang – indtil et maksimalt antal på 800 pressefolk.
  • Der vil være en mindre udstilling kun for pressen, hvor der kan laves personlige interviews.
  • Alle pressemøder afholdes på to forskellige scener, så man ikke skal rende rundt fra sted til sted. Desuden streames alt online.

    Virus-udviklingen

    Det nye koncept forudsætter, at virus-udviklingen er under kontrol og udvikler sig positivt som nu. Hvis den eskalerer, så afvikles IFA online, og altså uden at der er deltagere til stede. Men arrangementerne vil som udgangspunkt blive gennemført

    Det pointeres meget kraftigt, at IFA vil være en del af løsningen for at få industrien back in business efter denne periode. Løsningen er ikke at lukke alting, løsningen er at udvikle et sikkert koncept, så udstillerne kan komme til orde og udvikle deres produkter og vise deres teknologier. Dette er klart med henvisning til aflysningen af IBC i Amsterdam.

    Udstillingen bliver mindre, og fokus har været at gøre det billigere og nemmere at overskue for udstillerne, men samtidigt at skabe og udnytte de muligheder, der er indenfor de nye rammer.

    Datoerne er nu indskrænket til 3.-5. september. Yderligere information på ifa-berlin.com.

    Gå tilbage


  • På grund af corona-pandemien bliver årets IFA-udstilling i Berlin væsentligt mindre end normalt. Arrangørernes fokus har nemlig været at gøre det billigere og nemmere at overskue for udstillerne, men samtidigt at udnytte de muligheder, der er indenfor de nye rammer.
    Klik for større billede

    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+