Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Odense lørdag den 6. juni kl 12.00
juni 2020
EHS foreningen
invitatiterer til
5G protestdemonstration
I 16 lande går borgere på gaden for at gøre opmærksom på, at telebranchen og ansvarlige politikere tilsidesætter forsigtighedsprincippet, som siden 1993 har været traktatfæstet som en del af EU-retten.

Ifølge kritiske forskere kan elektromagnetisk stråling fra trådløs teknologi såsom 2G, 3G, 4G, wifi, bluetooth, babyalarmer, mobilmaster, mobiltelefoner og 5G give DNA-forandringer i levende organismer. Kritikken går især på, at det nye 5G, som er på vej til at blive udrullet bredt i forbindelse med Internet of Things, og som bl.a. bliver opsat i lygtepæle, installeret i skraldespande, på hustage, i skoler og i børnehaver har potentiale til at gøre endnu mere uoprettelig skade end der allerede er sket med den nuværende trådløse teknologi.

De tidligere protestdage

I forbindelse med den første globale protestdag, som blev afholdt i januar, afleverede EHS Foreningen (Electro Hyper Sensitive) sammen med syv andre foreninger, organisationer og politiske partier tre appeller til fem ministre på Christiansborg for at påpege de allerede forskningspåviste biologiske skader ved strålingsniveauer langt under de nuværende strålingsværdier. Men intet er tilsyneladende sket – ud over, at 5G nu udrulles med fuld kraft!

Yderligere information: tre-appeller-afleveret-til-5-ministre.

I april i forbindelse med den anden protestdag blev internationale advokatkræfter samlet for at forene de internationale juridiske tiltag til at få stoppet en udrulning af 5G-teknologien, som ikke er blevet sundheds- eller miljøgodkendt. Det er de tidligere trådløse teknologier dog heller ikke blevet. Der samles derfor bl.a. ind til sagsanlæg imod den danske stat.

Yderligere information: landsindsamlingenmod5g.

Den nye protestaktion

Nu går borgere på gaden igen – denne gang den 6. juni i Odense og i Århus. Der vil være taler af bl.a. Lars Muhl, Telecom-ingeniør Flemming Blicher og whistleblower Michael Jensen.

Og som der står skrevet på Folketingets hjemmeside, så kan forsigtighedsprincippet bruges, når der er behov for hurtig indgriben, hvilket EHS Foreningen netop har bemærket i denne coronatid.

Yderligere information: Forsigtighedsprincippet.

Professor dr. jur. Peter Pagh skriver om forsigtighedsprincippet: "Grundlæggende indebærer princippet, at hvis der er videnskabelige indikationer for risiko for alvorlige eller uoprettelige skader, må indgreb over for f.eks. potentielle forurenere ikke udsættes alene grundet videnskabelig usikkerhed. Princippet afspejler de uheldige erfaringer med DDT og ozonnedbrydende stoffer, der oprindelig blev anset som uskadelige, men senere viste at have meget alvorlige følge for økosystemer og menneskers sundhed."

Yderligere information: >forsigtighedsprincip. En dansk juridisk udredning fra maj 2019 af 5G udrulningen konkluderer, at 5G strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN's Børnekonvention, Habitatdirektivet og Bonn- og Bern-konventionerne.

Yderligere information: JuridiskResponsum5G.

Århus demonstration

Århus demonstration.

Odense demonstration

Odense demonstration.

OBS: Artiklen er skrevet på baggrund af EHS foreningens pressemeddelelse. Den repræsentere ikke redaktionens holdning til den komplicerede 5G-problematik.

Gå tilbage


Dette er EHS foreningens invitation til 5G protestdemonstration i Odense lørdag den 6. juni kl 12.00. stop5ginternational.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+