Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Ny dommertrio i "X Factor"
september 2020
Martin Jensen har hittet
med over 800 mio streams
Når "X Factor" 2021 kommer på skærmen til januar, bliver det med en ny dommertrio ved bordet, for Thomas Blachman og Oh Land får selskab af den danske DJ og producer Martin Jensen. Han har blandt andet stået bag verdenshittet "Solo Dance" med over 800 mio streams.

28-årige Martin Jensen har arbejdet med internationale stjerner som Ed Sheeran, Katy Perry, James Arthur og Jason Derulo. Selv har han over 2,5 milliarder streams på verdensplan med internationale hits som "Solo Dance", "Nobody", "All I Wanna Do" og "Don't Cry for Me". Han ligger pt. nr. 45 på DJ Mag Top100, og han har optrådt på nogle af de største festivaler i verden.

Under coronaen skød Martin Jensen sit "Me, Myself, Online"-koncept i gang, hvor omkring 1 mio mennesker hver gang tunede ind til koncerten, der blandt andet foregik fra Parken i København.

Den nye dommertrio

Fra januar 2021 træder Martin Jensen ind på den danske tv-scene om fredagen, hvor han bliver en af de tre dommere i TV 2s underholdningsprogram "X Factor".

– Jeg glæder mig til det hele, siger han. – Jeg glæder mig til at sidde til auditions og få kuldegysninger, når der kommer nogen ind, som virkelig rammer en i hjertet. Jeg glæder mig til at finde det talent, jeg ved vi har i Danmark – et talent, som kan gå hele vejen. Jeg glæder mig til at udvikle de forskellige sangere og til at komme ind i den "X Factor"-verden, jeg i så lang tid har fulgt...

Og netop fordi Martin har fulgt programmet "så længe han kan huske", føler han sig klar til at være med:

– Jeg tror, jeg kan komme med et friskt pust til programmet, siger han. – Der har været et flertal af sangere og sangskrivere med som dommere, mens jeg kommer med en baggrund som producer og DJ og med erfaring inden for marketing og brandudvikling. Der skal så meget mere til at være artist end at synge, og det er den ekstra viden, jeg kan byde ind med.

Gå tilbage


Når "X Factor" får sæsonpremiere i januar 2021, så er det tredje gang, at TV 2 står bag programmet. Dommerne Thomas Blachman og Oh Land har været med i alle tre sæsoner på TV 2, og nu suppleres de af den 28-årige producer og DJ Martin Jensen (tv). Han er født i Silkeborg, bor i København og er udlært entreprenør- og maskinmekaniker (foto Lasse Lagoni/TV 2).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+