Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Det Danske Filmstudie
Oktober 2020
Invitation til Info-aften
og historisk rundvisning
Torsdag den 8. oktober og tirsdag den 3. november inviterer Kort & Dokumentar Filmskolen til info-aften om skolen og dens uddannelser, samt gratis rundvisning i Lyngby-Taarbæks eget lille Hollywood.

Vil du lære at skabe din egen dokumentarfilm, at producere online videoer, der fanger publikum, at filme og klippe professionelt, at animere grafik og lave effekter?

På Kort & Dokumentar Filmskolen i Kgs Lyngby er historiefortælling kernen i al undervisning, og på to særlige info-aftner får man nu mulighed for at møde nogle af skolens undervisere. De vil fortælle om hvad de lægger vægt på i deres undervisning og hvorfor man skal lære præcis dét for at klare sig i film- og mediebranchen.

Hvordan skruer man f.eks. en god historie sammen? Hvordan sikrer man dynamik og udvikling i fortællingen? Og hvilke greb og elementer er det, som reelt får en historie til at fungere?

Rundvisning i "Hollywood"

Vidste du, at Det Danske Filmstudie ligger i Lyngby? At storfilm som "Åndernes Hus", "Breaking the Waves", "Blinkende Lygter" og TV-serier som "Nynne", "Greyzone" og "The Rain" er indspillet her?

På begge info-aftener kommer man med bag kulissen i Det Danske Filmstudie, hvor manuskriptforfatter, filmklipper og instruktør Jørgen Kastrup viser rundt. Han har haft sin gang i filmstudiet siden 1970'erne og kender derfor alle kringle krogene og ikke mindst nogle af de skæve og forunderlige historier fra det traditionsrige filmmiljø.

Infodagenes program

TID: Torsdag den 8. oktober og tirsdag den 3. november. Begge dage kl. 17:00 til 19:00.

HVOR: Kort & Dokumentar Filmskolen, Det Danske Filmstudie, Blomstervænget 52, 2800 Kgs Lyngby.

Kort & Dokumentar Filmskolen er landets største uafhængige udbyder af kurser og uddannelser inden for TV, film og online medier. Filmskolen har base i Det Danske Filmstudie i Kgs Lyngby. Den blev grundlagt i 1999. Den røde tråd i undervisningen er historiefortælling og alle undervisere er nogle af landets dygtigste inden for hver deres felt.

PROGRAM

17:00 Velkommen
Hold 1:Orientering om uddannelser ved skolens ledelse, undervisere og tidligere elever.
Hold 2:Rundvisning på Det Danske Filmstudie.

17:45 – De to hold bytter om

ENTRE: Gratis

TILMELDING: tilmelding@filmkurser.dk (tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser grundet corona).

Yderligere information på filmkurser.dk/info-aften.

Gå tilbage


Vil du skabe din egen dokumentarfilm, producere online videoer, filme og klippe professionelt, eller animere grafik og lave effekter? Det kan man lære på Kort & Dokumentar Filmskolen i Kgs Lyngby...
Klik for større billede

Jørgen Kastrup er fast underviser på Kort & Dokumentar Filmskolen. Han har blandt andet været forfatter/medforfatter på filmene Det Forsømte Forår, Kun En Pige og den prisvindende Hvidstengruppen. Han har desuden arbejdet på tv-serier som Taxa, Hotellet, Nikolaj og Julie og Forsvar.
Klik for større billede

Hvornår starter uddannelserne?

Webfilminstruktør: 19. oktober – 27. november 2020, samt 25. januar – 5. marts 2021.

Filmfotograf & klipper: 18. januar – 4. juni 2021.

Dokumentarfilm-instruktør: 18. januar – 4. juni 2021.

Motion-designer: 5. oktober – 6. november 2020, samt 15. februar – 19. marts 2021


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+