Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Kunstig intelligens
Oktober 2020
Nu har finnerne styr
på deres krigsbilleder
I en ny international, tværfaglig undersøgelse har forskere benyttet kunstig intelligens til at analysere store mængder historiske fotos fra 2. verdenskrig. Undersøgelsen viser blandt andet, at kunstig intelligens kan identificere indholdet af fotos, baseret på fotografernes billedarkiver.

Fotografierne, der indgår i undersøgelsen, er en del af det offentligt tilgængelige finske krigsfotoarkiv med omkring 160.000 billeder fra Vinterkrigen, Fortsættelseskrigen og Laplandskrigen, taget i årene 1939-1945.

Med studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift IEEE Xplore, ville forskerne finde frem til fordelene ved at lade moderne neurale netværk analysere billeder i en sådan grad, at IT-teknologien automatisk kan registrere mennesker og objekter i forskellige scenarier, og endda genkende og navngive fotografen bag billedet ud fra dets karakteristika – alt sammen langt hurtigere end ved manuel gennemgang.

En sådan automatisk analyse kan tjene som et redskab til at levere indholdsbaserede tekstbeskrivelser til offentlige fotografiske arkiver som f.eks. Frihedsmuseets fotoarkiv – sådan som det nu kræves på EU-niveau.

EU's tilgængelighedsdirektiv

EUs Direktiv 2016/2102, som trådte i kraft i september 2020, kræver nemlig, at der føjes indholdsbeskrivelser til alle offentlige billeder på Internettet.

– Vi er ganske overraskede over den præcision, hvormed AI'en kan genkende fotografer ud fra kendetegn på billederne, såsom indhold og framing, siger lektor og ekspert i kunstig intelligens ved Aarhus Universitet, Alexandro Iosifidis.

Data fra studiet viser, at visse fotografer har en meget distinkt og letgenkendelig stil, mens andre er noget sværere for AI'en at genkende. Gennemsnitligt opnåede AI'en en klassificeringsnøjagtighed på 41,1 pct (20,1 – 69,7 pct).

Lettest genkendelig var fotografen Heikki Roivainen, en finsk professor i botanik, der opererede som officiel krigsfotograf under Fortsættelseskrigen – den anden af to krige, som blev udkæmpet mellem Finland og Sovjetunionen under 2. Verdenskrig.

En mangeårig drøm

– Jeg har længe drømt om Big Data analyse af fotosamlinger, og jeg er fascineret af de resultater, vi har opnået i dette projekt, siger universitetslektor ved universitetet i Tampere, Anssi Männistö, der har forsket i journalistiske fotografier i mere end 25 år. – Det at kunstig intelligens kan genkende indhold og forskellige aspekter i fotografier har mange anvendelsesmuligheder inden for humaniora og samfundsvidenskab, siger han.

Studiet, der går under navnet "Machine Learning Based Analysis of Finnish World War II Photographers", er iværksat for at lette borgernes adgang til det offentligt tilgængelige finske krigsfotoarkiv ved bl.a. at inddrage intelligent billedsøgning.

Samtidig giver den kunstige intelligens mulighed for at koble fotoarkivet til det samfundsvidenskabelige arbejde vedr. krigstiden, idet AI'en kan foretage observationer, der ellers ikke er mulige.

Forskningen er nu gjort offentligt tilgængelig i et forsøg på at introducere og facilitere denne moderne tilgang til historiske og samfundsmæssige studier via fotoarkiver.

Gå tilbage


5. september 1941, Porlammi, Finland. En finsk soldat står foran et beslaglagt BA-10 pansret køretøj. Foto: Heikki Roivainen. Kilde: SA-kuva. Copyright: www.sa-kuva.fi.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+