Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Billedkunstskolerne
November 2020
Det er ikke kun Filmskolen
som har rektor-problemer...
Kulturministeriet og rektor på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Kirsten Langkilde, er blevet enige om, at hun fratræder sin stilling med udgangen af december.

Det er en kendt sag, at der har været kaos på Filmskolen, siden man erstattede Poul Nesgaard med en ny rektor i 2014. Men der er også problemer på billedkunstskolerne, for rektoren for Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Kirsten Langkilde, træder tilbage efter mindre end to år på posten.

– Kulturministeriet og Kirsten Langkilde er ikke nået til enighed om, hvad der skal til for at løse udfordringerne på Kunstakademiets Billedkunstskoler, og der er derfor behov for nye kræfter, siger kulturminister Joy Mogensen. – Kulturministeriet og Kirsten Langkilde er derfor blevet enige om, at hun fratræder sin stilling. Nu giver vi billedkunstskolerne en ny start med en ny rektor...

Hun startede 1. februar 2019

Kirsten Langkilde tiltrådte som rektor på Kunstakademiets Billedkunstskoler den 1. februar 2019. Hun forlader Kunstakademiet med udgangen af december, idet hun i resten af december vil bidrage til overlevering af opgaver med videre.

Kulturministeriet igangsætter nu en rekrutteringsproces med henblik på at finde en ny rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Fakta om billedkunstskolerne

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Akademiet, som er grundlagt i 1754, danner ramme om undervisning, faglig udvikling og forskning inden for hele det billedkunstneriske område.

Gå tilbage


– Kulturministeriet og rektor Kirsten Langkilde er ikke nået til enighed om, hvad der skal til for at løse udfordringerne på Kunstakademiets Billedkunstskoler, og der er derfor behov for nye kræfter, siger kulturminister Joy Mogensen (foto Kristian_Brasen).
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Apantac-dec-2020---AVM_330.jpg