Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Brancheguide Kontakt Abonnement Annoncer/Ads
Gå tilbage

Foto/video-messe i Køln
Mandag den 12. juli
Photokina holder skansen
Det virkede nærmest som en krigserklæring, da Photokina i Køln pludselig fik konkurrence fra Ifa i Berlin. De to udstillinger var ellers afholdt på skift hvert andet år.

Photokina holder tilsyneladende skansen. I hvert fald havde den legendariske udstilling for fotokameraer og tilbehør næsten 170.000 besøgende da den senest blev afholdt for to år siden. Og nu er det Photokina-år igen, fra 21. til 26. september.

Photokina udmærker sig ved at holde sig til sin emnekreds, dvs. udstyr til billed- og videoproduktion. Hovedvægten ligger – naturligvis – på kameraer og tilbehør. Men der er også store udstillingsområder for udstyr til billedbehandling og billedproduktion.

Photokina arrangeres af det tyske Photoindustrie-Verband. Sammenslutningen forventer at årets udstilling vil opleve en fremgang i forhold til for to år siden på grund af en positiv udvikling i både den tyske og den internationale fotoindustri.

Ifølge Christoph Thomas fra Photoindustrie-Verband bliver fotoindustrien nemlig ikke ramt særligt hårdt af økonomiske kriser. Folk har nemlig behov for at fokusere på de positive oplevelser – og tage billeder af dem – når krisen kradser.

Fakta om Photokina

Bl.a. følgende områder dækkes af årets Photokina-udstilling:

Foto- og videokameraer, tilbehør, kameratelefoner, traditionel film, digitale lagermedier, skannere, digital billedbehandling, billedprint hjemme og i butik, billedrammer og -albums, billedservices, professionelt studieudstyr, digital publishing, storformatprint, minilabs, photofinishing, video og hjemmebio. Yderligere information på www.photokina-cologne.com.


Gå tilbage

Årets Photokina udstilling foregår 21.-26. september i Kølns messehaller. Man forventer flere end 150.000 besøgende på udstillingen, der holder sig strengt til sit emne, nemlig foto, video og beslægtede produktområder. Klik for større billede