Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Medieforskning
Onsdag den 22. februar 2012
Lytterne zapper kun lidt...
Vi zapper stort set hele tiden og hver eneste dag, når vi sidder foran fjernsynet. Men når vi tænder radioen, så gør vi det næsten ikke.

Dennis Christensen, medieforsker hos DR, har kigget nærmere på, om radiokanalernes lyttere kommer fra andre kanaler, eller de ankommer fra "en slukket radio"?. Han har også undersøgt, om man zapper eller slukker radioen, når man forlader en kanal. Undersøgelsen viser, at lytterne kun zapper ganske lidt på radio. Og når de skifter, er det typisk, fordi de måske slukker køkkenradioen og i stedet går ud i bilen og hører radio.

Digitale lyttere

Dennis Christensens udregninger viser, at P4s lyttere zapper mindst, mens lytterne på DRs digitale radiokanaler, P5, P6 Beat og P8 Jazz, veksler mest mellem radiokanalerne.

– Det er der på sin vis ikke noget overraskende i. Dels er det lettere at skifte kanal på en digital radio end på en FM-modtager. Dels er flere af Drs digitale kanaler et supplement til Drs tilbud på FM. Vi ved for eksempel, at mange P5-lyttere også er ivrige lyttere til P4s regionale flader, forklarer han.

– Man hører nogle gange folk sige, at de skifter kanal, hvis radioen spiller en melodi, de ikke bryder sig om. Men i den virkelige verden er det meget begrænset, hvor meget lytterne gør alvor af truslen. Det passer også fint med den "overenskomst", som vi i DR har med vore lyttere om, at vi ikke kun spiller de sange, som man forventer at høre, men også overrasker og udfordrer. På den måde er radioen et af de bedste – hvis ikke det bedste – medie til at få udvidet sin musikalske horisont uden nødvendigvis at give helt køb på det velkendte, siger Dennis Christensens.

Zappestatistikken dækker over danskernes radiovaner over et helt år, nemlig 2011.

Lyttere over 12 år i uge 7

Dækning:

  • P4 Total 2.850.000
  • P3 2.191.000
  • NOVA fm 1.329.000
  • The Voice Total 755.000
  • Pop FM 690.000
  • P1 673.000
  • P2 Klassisk 496.000
  • Radio 100 489.000
  • DR P7 Mix 361.000
  • P5 287.000
  • Radio24syv 279.000
  • Radio Soft 228.000
  • DR Mama 107.000
  • Radio Klassisk 98.000
  • P6 Beat 83.000

    Lytterandele:
  • P4 Total 46,3 %
  • P3 17,1 %
  • P1 7,1 %
  • NOVA fm 3,9 %
  • Pop FM 3,1 %
  • P2 Klassisk 2,6 %
  • The Voice Total 2,2 %
  • Radio 100 2,0 %
  • P5 1,8 %
  • DR P7 Mix 1,5 %
  • Radio24syv 1,1 %
  • Radio Klassisk 0,6 %
  • Radio Soft 0,3 %
  • DR Mama 0,3 %
  • DR Nyheder 0,2 %


    Gå tilbage

  • Danskerne zapper ikke særligt meget på radioen. Det er især de digitale lyttere, der gør det, men her er det også lidt lettere end på en FM-radio (foto: Bjarne Bergius Hermansen). Klik for større billede

    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies