Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Æret efter døden
Torsdag den 23. februar 2012
Carl Zeiss-ingeniører
får teknisk pris
Den prestigefulde "A.M.P.A.S. Scientific and Engineering Award" er blevet tildelt to Carl Zeiss-ingeniører i forbindelse med en prisfest den 11. februar i Beverly Hills. Den ene af de to prisvindere døde i 2011.

De to prismodtagere er Uwe Weber og hans afdøde kollega Jürgen Noffke. De tildeles "A.M.P.A.S. Scientific and Engineering Award" for deres mekaniske og optiske arbejde i forbindelse med udviklingen af Master Prime filmobjektiverne, som er skabt via et samarbejde mellem Carl Zeiss og kamerafabrikken Arri.

"A.M.P.A.S."-prisen er blevet uddelt siden 1931 som en påskønnelse af virksomheder og enkeltpersoner, der har udviklet banebrydende teknologi og produkter til filmproduktion. De tekniske priser tildeles parallelt med Oscar-uddelingen.

De første Master Prime objektiver blev lanceret af Carl Zeiss og Arri tilbage i 2004. Det er Carl Zeiss der står for produktionen, mens Arri tager sig af markedsføringen.

Carl Zeiss' udviklingsafdeling er to gange tidligere blevet tildelt en A.M.P.A.S.-pris: I 1999 for zoomobjektiverne Variable Prime, der giver samme billedkvalitet som objektiver med fast brændvidde, og i 1987 for udvikling og produktion af objektiver med høj lysfølsomhed, nemlig Super Speeds objektiverne.


Gå tilbage

To Carl Zeiss ingeniører er tildelt den prestigefulde "A.M.P.A.S. Scientific and Engineering Award", der er den tekniske pendant til Oscar priserne. Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies