Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Konsulenttjeneste
Søndag den 23. februar 2014
Lydbyen Struer
yder gratis rådgivning
Struer kommune har etableret et center for kompetenceudvikling, hvor man tilbyder rådgivning for iværksættere, unge virksomheder og vækstvirksomheder med udvikling og/eller produktion i Danmark indenfor lydsektoren.

Struer betegner sig selv som "Lydens By", hvilket utvivlsomt skyldes B&O's tilstedeværelse, og den nyetablerede erhvervsrådgivning retter sig da også specifikt mod virksomheder der arbejder indenfor lydområdet:

  • Lyd i forbrugerelektronik – produkter komponenter og ydelser.
  • Professionel og Public Address lyd
  • Lyd i velfærdsløsniger til hjemmebrug, institutioner og sygehuse.

    Centret samarbejder med Innovationsværkstedet Dansk Lyd og støttes økonomisk af Struer Kommune samt STARTmidt Accelerator. Formålet er at skabe de bedst mulige vilkår for vækst og udvikling af nye virksomheder og forretningsområder, der har lyd som primær eller vigtig sekundær forretningsdriver.

    Dansk Lyd er et nationalt netværk bestående af ca. 300 organisationer fra 48 forskellige brancher, som skaber bro mellem videninstitutioner og private virksomheder. De primære services er seminarer, matchmaking, forretningssupport, finansiering af innovationsprojekter og international matchmaking.

    Centret i Struer har samlet en række rådgivningsværktøjer, som er skræddersyet til at fremme udvikling og vækst i virksomheder med speciale i lyd. Rådgivningsarbejdet starter med et Sound-Business-Check, hvor man afdækker hvilke værktøjer den enkelte virksomhed med fordel kan gøre brug af.

    Yderligere information her.


    Gå tilbage

  • > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies